#Blogtober - Want to Wear dette Efterår #1

Butikkerne og online shoppene bugner med lækkert tøj lige i øjeblikket og det er virkelig svært ikke at smide ting i indkøbskurven og trykke betal. *Hehe* Det hjælper lidt på det at der ikke rigtig er råd til det, men hold nu op hvor det kribler i fingrene. Især fordi jeg har fundet ud af hvad jeg gerne vil gå med i år. Har to stile jeg går efter - det feminine med kjoler og så det simple og meget afslappede med behagelige bukser/leggings og oversized trøjer. Har fundet lidt fra Spartoo for at komme med et eksempel.

Kjolen minder en smule om dem jeg købte i August måned, som jeg knuselsker og går meget med, og så er der det simple såsom et par leggings og en behagelig trøje. Det virker måske lidt kedeligt i farverne, men... jeg er altså til de mere nedtonede og mørke farver. Noget jeg gerne vil have mere af er den gullige brune farve og så selvfølgelig den vinrøde eller bordeaux som også var in sidste år. Synes bare det er utroligt svært at finde.

Jeg er faktisk også blevet ret hooked på farven muldvarp og en lysere brun. Jakken jeg har fundet er super lækker og efter min mening perfekt til efteråret. Og så er støvlerne og tasken i en brunlig muldvarp-farve. Elsker den!

Hvilke farver og stile går I efter i år? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar