#DKBloggersKnækkerCancer - TV2 & #KnækCancer i Faaborg

Klokken er mange, men tænkte at jeg alligevel gerne ville vise jer de billeder jeg fik taget nede i byen i dag, samt den vlog jeg har optaget i løbet af hele dagen. Der er ikke mange klip, men det er alligevel en okay længde vlog. Hope you enjoy it. :D Vloggen og billederne finder I sidst i dette indlæg. Og glem endelig ikke at støtte vores indsamling og smid gerne lidt knaster i puljen så vi kan slå vores mål igen i år. I kan også tjekke vores Facebook gruppe hvor vi opdaterer med lidt forskellige indlæg og statusser.

Jeanette og jeg har virkelig hygget os, og det var sjovt at opleve "Go' Aften Danmark" bag scenen. Man skal godt nok have en god kondi for at være TV-vært. *Hahaha* Jes Dorph blev i hvert fald revet rundt på meget få sekunder og så skulle han bare være klar. Utroligt han ikke mistede pusten flere gange.

Derudover fik jeg hilst på nogle af de skønne mennesker jeg kender. De kan sku altid få mig i godt humør, og håber Jeanette ikke blev for forskrækket over vores måde at snakke sammen på. Ja vi er sku ikke helt normale, men er man til den form for humor vi har, så kan det ikke gå helt galt. Tror det ligger til Faaborg-genserne. :P

Nå, men jeg vil smutte i seng inden længe. Håber I har haft en god Torsdag. Så I mig i TV? Har fået at vide at jeg var på skærmen flere gange. *Gyyyys* :D Og ja jeg lavede en lille Knæk Cancer Blomst på Jeanette og mig selv. Det ville næsten være forkert ikke at gøre det. Right? Glitter for the win!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)