#Blogtober - Mine Efterårs Smykker

Jeg elsker smykker - også selvom jeg måske ikke går med dem hver dag, men når jeg ønsker at gøre lidt mere ud af mig selv, så er makeup og smykker helt klart noget jeg elsker at gøre det med. Smykkerne skifter dog meget efter humør og årstiden. Sidste Efterår gik jeg fx meget med de lange cameo-halskæder, og går da også med dem dette Efterår, men i år er jeg virkelig blevet glad for de der store statement-halskæder. Der er ikke mange jeg synes er pæne, men faldt over en bestemt på eBay for noget tid siden, og måtte bare have den hjem i lidt forskellige farver. Og der er virkelig mange farver at vælge imellem! Har de fire I ser her på billedet, samt en lyseblå. Det er dog disse fire jeg går med nu her. Derudover så er halskæder med krystaller også et stort hit hos mig i år. Ville ønske jeg havde flere, men den slags er desværre ikke helt billige.

Jeg plejer også at gå ret meget med øreringe, men det er ikke noget jeg gør ret meget i i år. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg lader til at lade dem ligge mere end noget andet. I stedet går jeg gerne med lidt ringe og mit skønne Skagen ur. Jeg går også lidt med min halskæde med min egen hjemmelavet ræv i cernit, men kunne ikke lige finde den til disse billeder. Havde den på den anden dag, så har sikkert nok gemt den et eller andet sted. :P

Så som I kan se, så er det ikke mange smykker jeg går med lige pt, men dem jeg så går med synes jeg er super fine og perfekte til Efteråret.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)