Still touched by the show last night

Fik ikke rigtig skrevet et sidste indlæg i går, som jeg ellers havde planlagt. Klokken var mange da Knæk Cancer showet sluttede og jeg var faktisk også ret træt. Men jeg tænkte lige at jeg ville sætte et punktum for det i dag. Har drømt en masse i nat om kræft og de mennesker vi har mistet i vores familie - hvilket ikke er få. Jeg vågnede op med en knude i brystet og jeg fik et voldsomt angst-anfald. Jeg har altid været bange for selv at blive ramt, men jeg tør ikke vente længere. Næste gang jeg er hos lægen skal hun kigge på mine modermærker. Jeg vil gerne have den på ryggen fjernet, samt den under det ene bryst. De er store og det gør mig nervøs. Også selvom de har været der i mange år.

Der var også et par situationer igennem showet i går der virkelig fik mit ansigt til at springe læk. Hold da op altså! Det ældre ægtepar der havde så stor en kærlighed til hinanden at de valgte at tage en dag af gangen og nyde hvert et sekund sammen uden negativitet og sure miner. Den søde lille prinsesse på hospitalet som Anders Breinholt hyggede med ansigtsmaling med. Ohhh man. Og så da Rasmus Seeback og gospelkoret gik på scenen og sang "Flyv Fugl". Havde en fornemmelse af at koret ville være med og da det så viste sig at være rigtigt, så... ja jeg brølede sku og tårerne fik frit løb. Jeg er alt for sentimental og jeg var glad for at sidde alene og se showet i går. Sad til sidst med store blodskudte og hævede øjne fordi jeg havde grædt sådan - og havde også en stor bunke med tårefyldte tude-servietter ved siden af mig. Utroligt at man kan indeholde så meget væske. *Hahahahahah*

Så i dag vil jeg være glad for at vejret er lækkert. Være glad for at jeg kan lave lige præcis det jeg ønsker. Vælge at sortere alt det negative fra i mit filter. Denne Søndag skal være god. Det har jeg besluttet mig. Derfor ønsker jeg også alle jer en fantastisk Søndag. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)