Færdiggjorde Den Søde Kærligheds Trilogi fra Stephanie Perkins

Hun har gjort det igen. Stephanie Perkins har gjort det igen! Jeg har slugt ”Isla og Jagten på Lykke” med hud og hår og er lige så forelsket i den historie som jeg er i de to forrige i den ”serie”. Hold da op hvor har det været skøn læsning! Og igen med en dejlig rød tråd som forbinder alle tre bøger fantastisk med hinanden.

I denne bog møder vi Isla og Kurt som har været venner lige siden de gik med ble. Isla er den generte og stille pige og Kurt er den lidt autistiske fyr der holder meget af faste rammer og den Rigtige Vej. De går begge i skole i Paris hvor de holder sig meget for dem selv, men i en sommerferie hjemme på Manhattan møder Isla Josh, hendes crush helt tilbage fra skolestart af. Josh er en indadvendt men virkelig talentfuld tegner, som også går på deres skole. Hans far stiller op til valget om senat-positionen, og det gør at Josh står i en konflikt imellem hans drøm og hans families rolle, samt hans trang til at være lidt imod reglerne.

Isla har sukket efter ham fra dag et af, men han har haft en kæreste, så hun har bare set misundelig til imens. Men nu er han single – det er hun også. Kunne der måske opstå kemi imellem dem? Til trods for de akavet og pinlige situationer der er sket et par gange når de havde kontakt til hinanden? Selvfølgelig! Men en misforståelse står i vejen for dem. Er Isla og Kurt sammen? Er Josh overhovedet interesseret i stille og usynlige Isla?

Jeg har virkelig nydt at læse om Isla og Josh og deres blomstrende kærlighed, udfordringer i familie, følelser og fremtidsplaner. Jeg har igen i denne bog haft alle følelser oppe og vende – glæde, vrede, sorg, længsel og jeg kunne blive ved. Kærlighed kan være svær og det er den også for Isla og Josh, indtil de finder ud af at der ikke er andet mere rigtigt end at tage skridtet, tage chancen og se hvad fremtiden og deres liv sammen vil bringe.

Jeg nyder at der igen i denne bog er blevet taget fat i problematikker som det at være anderledes, om problemerne med at finde venner, føle man passer ind og om spørgsmålet om at egne sig til at blive elsket af et andet menneske. Og den røde tråd er igen at finde i denne bog. Josh er også med i ”Anna og Det Franske Kys” og det er sjovt at kunne sætte folk sammen via hukommelsen fra de andre bøger.

Vi møder Anna og Étienne fra første bog, da Josh og Étienne er bedste venner. Lola og Cricket fra "Lola og Naboens Søn" er også flettet ind i historien hvor vi møder dem i slutningen i bogen. Anna arbejder sammen med Lola og de er blevet tætte venner. De har sørget for at de alle sammen kan tage til Paris sammen i forbindelse med Crickets søsters deltagelse i skøjtekunstløb konkurrencen der bliver afholdt der.

Bogen har en virkelig skøn afslutning og det runder af på tre virkelig fine kærlighedsbøger. Jeg er overrasket over hvor glad jeg faktisk er endt med at blive for disse, men jeg må indrømme at det er jeg virkelig. Jeg kan varmt anbefale dem til alle der trænger til en sød kærlighedshistorie der trækker en fin rød tråd igennem hele 3 bøger, som i sidste ende samler en sjov, skæv og virkelig særpræget vennegruppe – en man kun kan være en smule misundelig på. ;)

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker virkelig også de her bøger! "Isla og jagten på lykke" er dog UDEN TVIVL min yndlings <3

    SvarSlet