Er langsomt ved at være klar til Jul

Nu er der ikke mange dage til December og jeg er ved at panikke en lille smule. Ikke fordi jeg ikke tror jeg når tingene, men... jeg ville bare ønske jeg havde lidt mere tid til at forberede lidt ting. Men det går nok. Må se om jeg kan nå det meste i næste uge. :D Og i dag fik jeg også lige fikset lidt. Tog nemlig med mine forældre til Odense da de fik fri, hvor vi var inde forbi Biltema og Plantorama. Det er typisk de butikker vi tager ind i når vi tager derind. Jeg ville så også meget gerne derind for at se juledekorationerne i Plantorama og jeg blev ikke skuffet. Så meget frosttema!!!! Jeg var forelsket! Ville gerne have det hele, men derinde er det pænt dyrt, så jeg fik kun kigget. Men fik dog købt noget jeg skal bruge til en DIY til Julekalenderen. Jeg har købt det på eBay, men det ser ud som om det først kommer omkring d. 15 December og det ved jeg altså ikke om jeg kan vente på. Så jeg købte noget i dag som jeg så vil lave det med. Så kan jeg bruge det andet næste år eller til noget mere i år. Nu må jeg se. Så jeg vil prøve og se om jeg kan nå at lave det i morgen ved siden af alt det andet jeg skal nå. :)

Jeg kom hjem for halvanden time siden og har i mellemtiden fået vasket min makeup af, hentet en pude inde fra sengen, skiftet til pyjamasbukser og min rensdyr-striktrøje, fået spist rester fra i går og nu vil jeg smide mig på langs i sofaen og få læst det sidste i min bog. Jeg er inde i en rigtig god periode lige pt hvor jeg får læst en masse og det er skønt! Jeg nyder at kunne koble af på den måde når det alligevel er blevet for mørkt til at lave noget af det andet jeg gerne vil lave.

Så jeg vil smutte. :D Håber I har nydt det skønne vejr vi har haft i dag.

2 kommentarer:

  1. Eeeej!!! Så tæt på men alligevel så langt fra! Var LIGE overfor! Grandparken! Lige bag træerne! 😂

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)