#BlogXMas - Hvad jeg gerne vil nå i December

● Jeg vil nyde at jeg blev færdig med at købe alle julegaverne i November måned. Mangler dog stadig at modtage et par stykker, så jeg kan få pakket den sidste gave ind. Så jeg slipper for julestressen når det kommer til det med at nå at få købt alle gaverne.

● Jeg vil så gerne se alle afsnit af Julekalenderen på TV2. Jeg har de sidste mange år misset rigtig mange dage, men i år vil jeg altså gerne se om ikke jeg kan huske at se afsnittene. Var faktisk ved at glemme det i går - opdagede det næsten 15 min for sent! Men må se genudsendelsen i dag så jeg får det hele med. Det er fordelen - genudsendelserne. *Hehe* Så kan vi glemsomme personer være med.

● For et par år siden forsøgte jeg at lave min egen konfekt, men det var en kæmpe fiasko. Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at smelte chokolade. *Hahahahah* Noget så simpelt kunne jeg fucke op. Men i år vil jeg prøve igen. Kan være jeg deler det med jer i et indlæg her i Julekalenderen. Fiasko eller succes - I får det at se.

● Jeg vil gerne prøve at læse de tre bøger jeg har liggende ved siden af mig. Så når jeg nemlig mit nye mål jeg har sat mig. Den ene er jeg over halvvejs færdig med, så den når jeg med garanti. Men om jeg når de to andre ved jeg endnu ikke, men jeg vil virkelig gerne prøve. :D

● Jeg vil også gerne se om ikke jeg kan få hygget med en masse julefilm. Det er en af de ting jeg kommer i julestemning af, så det ville være rart at finde tid til. Der er jo også en del at vælge imellem, så det burde ikke være så svært at finde nogen. Det er nok mest tiden det kommer an på.

● Jeg har planer om at jeg denne måned vil lave lidt flere looks til bloggen - der har ikke været så mange i år, så December vil jeg gerne have bliver fyldt med flere af den slags. Jeg har også nogle stykker i tankerne, så håber jeg i hvert fald når dem.

● Jeg vil nyde noget julemad - også inden Juleaften. Det sker normalt aldrig, men i år vil jeg gerne lave om på det. Der skal nydes noget risengrød, grønlangkål osv... Også selvom jeg ikke har godt af det, men det er altså kun December én gang om året.

Hvad vil I gerne nå i December måned?


Dagens Te og Pakke
Dagens te-julekalender låge gemte på en te der hedder "Spicy Pumpkin" der er en grøn te med kanel, ingefær, kardemomme, nellike, stjerneanis, muskatnød og sort peber. Bare ordet pumpkin gjorde mig begejstret. :D Desværre smager den ikke ret meget af græskar, men der er en skøn krydret smag som jeg er blevet helt vild med! Må da have mere af den te!
Dagens pakkekalender er en pingvin-stang med kokos - min absolutte favorit. Den kan lige tage den største sukkertrang jeg har i dag. Og så hjælper honningen i teen jo også på det.

Hvis I skulle have lyst til at kigge tilbage på de tidligere julekalendere her på bloggen, så har jeg listet lågerne fra datoen i dag herunder. Synes selv det er skægt at kigge tilbage på. :)

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014

2 kommentarer:

  1. Jeg købte te kalenderen efter du skrev om den, min 90 årige tedrikkende bedstefar blev så glad og overrasket ❤️ Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig!? Aih hvor skønt! Jeg er virkelig også imponeret over den og overvejer faktisk at se om jeg kan få de individuelle te-varianter i større poser så jeg kan have dem på lager. :D

      Slet