Et meget succesfuldt møde i banken

Det har været en rigtig god dag i dag. Sov lidt længere da mit møde i banken ikke var før middag. Og hold da op et dejligt møde det endte med at blive! Var lidt nervøs for at det ikke ville ende ud med noget specielt, men det gik bedre end forventet. Skulle nemlig ned og snakke om et nyt tilbud på min indboforsikring. Den jeg har nu er nemlig blevet alt for dyr, da den bare er blevet ved med at stige i pris år for år, men den dækker stort set intet. Så det var mange penge for ingenting.

Jeg fik så tilbudt en anden forsikring der dækker mange flere ting til 1000 kr mindre end den jeg har nu. Og har ikke haft en ulykkesforsikring tidligere, så sådan en fik vi også lige smidt oveni. Og de to ting er stadig billigere end den forsikring jeg har nu. Så jeg sparer små 400 kr om året men får langt bredere dækning OG en ulykkesforsikring oveni. Dét er sku en lækker deal!

Så jeg er super tilfreds med mødet og har ellers bare hygget mig herhjemme resten af dagen. I morgen skal jeg lige have hentet vasketøj i kælderen og ned og købe lidt småting og så står den ellers bare på en masse læsning. Og så skal jeg lige have forberedt lidt til et par indlæg her op til weekenden. ;) Smutter. Ha' en fortsat god aften alle sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)