Vil bare gerne have dagen til at slutte

Hold da op hvor har det bare været en blahh-dag. En af de dage man bare gerne vil have overstået. En af de dage hvor man ikke skulle være hoppet ud af sin seng. Men så igen.. Så var det jo bare blevet en blahh-dag i morgen. Så det er måske meget godt bare at få den overstået.

Udover alle de problemer med TV-pakke og internet, så gik det også galt med det der kom med posten. Et cover, jeg havde glæder mig til at få hjem til telefonen, viser sig at være i så dårlig kvalitet at det næsten ikke kan bruges. Jeg får min præmie hjem fra Yves Rocher der viser sig at være en lille prøve, som man normalt får med hvis man har købt over et eller andet bestemt beløb. Og de andre gange jeg har vundet en parfume har det været fuld størrelse. Så jeg er utroligt skuffet og føler mig snydt. Og så var min cykel halvt flad på bagdækket og dette opdager jeg først halvvejs nede i byen. Det har virkelig ikke været min dag.

Og hold da op hvor har det været koldt hele dagen! Selvom jeg har varme på så har der været utroligt koldt i lejligheden, og overdrevet meget koldt udenfor. Nogle gange tænker jeg at jeg burde have købt en vinterjakke i stedet for en overgangsjakke. Ville selvfølgelig ikke kunne undvære min overgangsjakke, men på dage hvor det er møg koldt kan jeg godt savne lidt mere fyld i jakken. Jeg overlevede dog turen ned i byen tidligere, men har ikke kunne få varmen siden jeg kom hjem igen.

Jeg undskylder at der ikke har været ret mange positive ord fra mig i dag, men sådanne dage har jeg altså. Jeg er bare et menneske af kød og blod der også har møg-dage, og jeg er ikke bleg for at fortælle om dem. Her finder I ikke en glansbillede-historie, men fortællinger fra det virkelige liv - på både godt og ondt. Og i dag var det bare røv og nøgler. Bedre dag i morgen, please!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar