Fake Septum Piercinger fra eBay

Jeg synes boheme-stilen er ret fin og ville ønske den klædte mig noget mere end den gør. Elsker den afslappede stil den udtrykker, smykkerne med sten, krystaller og sten og så er der selvfølgelig det at de bruger lag-på-lag princippet. Det er især boheme-stilen om Sommeren jeg er vild med. Man har mulighed for at skille sig ud af mængden og give stilen sit eget udtryk.

En af de ting man også ser meget i denne stilform er de lidt mere dekorative smykker. Her er der også tale om piercingerne. Nu er jeg ikke så meget til rigtige piercinger længere, da jeg hurtigt bliver træt af dem, og så synes jeg ikke det er pengene værd at få dem lavet. Derfor er fake piercing-smykker at foretrække. Og septum-piercingen ses meget når man kigger boheme-stilen igennem. Og der findes utroligt mange smukke fake septum-piercinger.

Nogle af dem er voldsomt store, men til det rigtige outfit og makeup look er de jo super fine. Jeg har en god blanding af de små og store, og dem kan I se på billederne her.

Alle er købt på eBay og koster mellem 5-20 kr. Du kan selvfølgelig også købe nogen der er langt dyrere, men jeg holder mig til de billige. Kigger jævnligt efter om der er kommet nye og spændende som jeg vil have i min samling. Man kan også købe nogen man kan bruge som en alm. næsepiercing, læbepiercing og til ørerne, og dem har jeg også et par stykker på vej hjem af, og så er der disse man primært vil bruge til septum.

Her til Foråret og Sommeren vil jeg prøve at lege lidt mere med disse til de looks jeg laver, og måske endda gå lidt med dem til hverdag også. Bare for at pifte mit look lidt op. Synes det er en skæg måde at være lidt kreativ på.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)