Håber virkelig at dette bliver den perfekte støvle!

Hvis I har læst dette indlæg fra sidste måned, så ved I at jeg har været på jagt efter en ny kort støvle med hæl. Det var egentlig meningen at jeg ville finde en let støvle til Foråret, men har muligvis fundet en jeg kan bruge til både Foråret og Efteråret. Det er nemlig en foret støvle.

Det er en kort støvle jeg har købt hos Spartoo af mærket "Refresh". Jeg var lidt bange for, at de ville være for høje, men synes ikke de virker voldsomme når jeg har dem på. Kan selvfølgelig være at jeg ændrer mening på længere gåture. Og så elsker jeg den tykke sål. Det gør dem faktisk ret behagelige at gå med.

Der er dog ét minus ved dem. Selvom jeg elsker at de er foret, så er de for stramme at have på hvis jeg har en sok på. Men fordi de netop er foret, så kan jeg gå med dem uden en sok (håber jeg i hvert fald). Så det gør ikke så meget. Og så kan jeg jo håbe på at de udvidder sig en smule i læderet efter noget tid. Men hold da op hvor jeg elsker dem. Og se lige stoffet der "stikker ud" af støvlen! Jeg er helt tosset med det mønster! Har faktisk været på jagt efter en poncho med netop det mønster, så hvis jeg finder en jeg synes om, så er det jo det perfekte outfit!

De har støvlerne i en brun farve også. Hvis det viser sig at jeg bliver virkelig glad for dette par, så ender jeg nok med at købe de brune til Efteråret. Har jo altid gerne ville have et par brune støvler, så det ville være et virkelig godt bud. Nu skal de bare tages i brug og gås lidt til. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar