Endelig kan jeg være under min egen hud igen

Jeg fungerer lidt bedre i vejret i dag. Der er vind og den er lidt kølig. Så er man ikke ved at dø nær så meget. Men jeg har nu ikke rigtig været udenfor. Vågnede med en migræne-lignende hovedpine efter en meget varm nat, og lagde mig ret hurtigt igen med et par smertestillende. Det var desværre de sidste jeg havde, så smuttede for lidt tid siden ned efter nogle flere. Just in case.

Jeg er også kommet til at invitere mig selv på besøg hos de gamle i aften. Skal ned efter mit buskort så jeg kan komme til Odense igen, og så trænger jeg lidt til at komme lidt væk hjemmefra i et par timer. Jeg har været utroligt rastløs de sidste par dage, men samtidig med så har jeg ikke ville ses med nogen. Så det har været lidt svært.
Vil også utroligt gerne igang med projektet på altanen, men jeg har endnu ikke fået nogle paller hjem. Har muligvis ét sted jeg kan få nogen, men mangler stadig at få en tilbagemelding.

Så min tålmodighed er stadig på voldsomt overarbejde for tiden. :P Jeg er bare ikke særlig god til at vente - og slet ikke når det er op til andre og ikke mig selv. Argh! *Hehe*

Nå, jeg vil lukke ned for det hele og slappe lidt af inden jeg skal finde jernhesten frem og køre ud i den anden ende af byen. Ha' en fortsat god Mandag alle sammen.

2 kommentarer:

  1. Hvis du en dag trænger til at komme væk, siger du bare til. Jeg kan tit godt lokkes til at lave noget spontant.. :P

    SvarSlet