#Blogtober - eBay Shopping til tasken (Efterårs Edition)

Jaaa jeg har i årenes løb shoppet en del på eBay, og jeg tror ikke at jeg stopper lige foreløbigt. Der er nemlig mange fantastiske ting gemt på det site og til dejligt billige penge. Ting der ikke er til at få fat i herhjemme i lille Danmark. Jo der er selvfølgelig en masse bras imellem, men man kan være heldig at finde nogle krystaller iblandt de mange sten. Jeg shopper gerne ting hjem der passer til den kommende sæson, og jeg har også handlet lidt til Efteråret i år. Nogle ting har jeg haft siden sidste eller forrige år, men der er også nogle nye ting iblandt.

I dette indlæg vil jeg dele nogle idéer til ting I kan købe hjem og bruge i tasken til Efteråret. Ja det er måske en smule sent nu, da det oftest tager en lille måned at nå frem, men så kan I da shoppe det hjem til næste år. Finder I en sælger tættere på Danmark der sælger det samme, så kan I være heldige at nå at få det frem til brug i dette Efterår.

Jeg vil ikke linke til en bestemt sælger, da annoncerne oftest ikke virker efter noget tid pga. udsolgte varer hos den enkelte person, men jeg vil komme med forslag til hvad I kan søge efter.

Jeg har i nogle år efterhånden nu været på jagt efter en taske til Efteråret, og jeg besluttede mig at I år ville jeg købe min "ræv" hjem. Altså en skuldertaske med en ræv på. Desværre ankom den uden skulderrem, så sælger fik en reprimande fra mig. Samt at den lysebrune farve på ræven er næsten sort fordi den brune er så mørk. Så den ser ikke ud som på billedet, desværre. Og fordi jeg var så gal over den forsendelse, så valgte jeg at købe en lidt mere "sikker" taske hjem - den brune I ser på billedet. Den er ikke så stor, men den er fin til det jeg vil bruge den til.
Jeg har købt en del tasker på eBay efterhånden og det er lidt 50/50 når det kommer til kvaliteten osv, men jeg synes godt det kan betale sig til den pris de fleste ligger på.
Søg på "Shoulder bag"

Når nu jeg ikke har så stor en taske med mig nogle gange, så har jeg heller ikke plads til min store pung deri. Jeg fandt derfor en lidt mindre "pung" på eBay, og det er så den lille fluffy ræv I ser på billedet. Den kan indeholde mønster og kort, og nogle mobiltelefoner passer også i den, så den kan bruges til flere ting. Jeg faldt jo selvfølgelig for den fordi det er en ræv. :D
Søg på "Fox purse" eller "Coin card purse"

En nøglering er også super lækker at have, og jeg fandt min sidste år. Købte efterfølgende en til min søster og mor også. Den er overraskende god når man tænker på at den koster så lidt, og jeg elsker at denne har to nøgleringe i sig og ikke kun en. Denne kan man også få i et utal af farver, men min skulle selvfølgelig være orange her til Efteråret. :)
Søg på "Keyring leather"

Jeg kan ikke undvære vanter når det bliver køligere i vejret, og jeg gider på ingen måde at betale en formue for dem. Så når jeg kan finde dem til 5-20 kr så springer jeg til. Disse handsker er de der "trylle handsker", som man kan købe i Tiger osv også. Jeg elsker dem! De fylder ingenting, og så giver de altså god varme. Helt klart et must for mig, og disse kan igen fåes i alle farver.
Søg på "Gloves"

Jeg har sagt det så mange gange før, men gør det gerne igen - jeg er typen der er meget sæsonpræget og mine ting er det også. Min mobil slipper ikke for at have et sæson-cover, og i år er det dette simple cover med en silikonekant i orange. Jeg har et i blåt også som jeg elsker og så er det selvlysende! I'm not kidding. Fantastisk billigt cover.
Søg på "Autumn cover" eller "Cover (din model)"

Sidst men ikke mindst, så har jeg igennem årene købt rigtig mange tørklæder på eBay. Og jeg mener virkelig mange. Det var faktisk ikke meningen at jeg ville købe et i år, men da jeg så dette på billedet, måtte jeg bare bestille det hjem. Desværre fik jeg en forkert farve hjem i første omgang, så har bestilt det igen og håber på at modtage det brune. Det "forkerte" har dog alligevel nogle fine farver, så har beholdt det. Jeg elsker at kunne skifte tørklædet ud så det kan passe til mit outfit, så jeg har en del forskellige liggende. Og når de så er super billige, så er det da en fantastisk måde at pifte sit outfit op på.
Søg på "Scarf"

Det var det. Håber I fik lidt inspiration til lidt eBay shopping. Hvis ikke lige disse ting er noget for dig, så søger du selvfølgelig bare efter det som du søger. Men jeg kan varmt anbefale jer at prøve. Det kan jo være at I ender med at finde noget fantastisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)