Lever i en tåge for tiden - en meget tung og smertefuld tåge

Tiden er simpelthen løbet fra mig de sidste par dage. I Onsdags havde jeg en produktiv morgen og havde så en tid hos lægen derefter. Skulle have lavet et hjertekardiogram og taget nogle blodprøver, da psykiateren gerne vil have mig til at teste noget ADD medicin. Skulle egentlig også have taget nogle blodprøver som Sygehuset skal bruge, men det glemte hun vist. Så det fik jeg lige bestilt en ny tid til i tilfælde af at det faktisk skete. Pænt irriterende men sådan noget kan jo ske. Da jeg kom hjem fik jeg også bestilt tid til et møde med min bankrådgiver. Der opstod nemlig et problem tidligere på måneden, så det vil jeg gerne have løst. Resten af dagen er lidt... uklar for mig.

I går? Ehm... Jeg fik læst lidt.. Fik aldrig lavet de ting der stod på min to-do-liste, så dem vil jeg se om ikke jeg kan nå nogen af i dag. Og ehm.. Jah.. Udover at sidde og skitse lidt idéer ned til min bullet journal så er dagen tåget. Jeg husker faktisk ikke hvad der skete. Skræmmende! Det var jo i går! Min korttidshukommelse er virkelig ikke særlig god.

Sådan har mine dage stort set været de sidste mange uger. Har løbende været hos lægen, psykiateren, til møde med sagsbehandler, haft mange telefonsamtaler med div. personer og.. jah.. Jeg befinder mig lidt i zombie-mode for tiden. Al den sygdom, møder og behandlinger hænger mig efterhånden langt ud af halsen. Jo jeg er da glad for at jeg langt om længe får hjælp, men der sker bare så mange ting på samme tid at jeg slet ikke kan finde noget glæde i det længere. Jeg går med skyklapper på og skal bare have dagene overstået. Sådan føles det i hvert fald. Jeg er super stresset og føler slet ikke at jeg har tid til at sidde ned og trække vejret eller slappe af, og når det en gang imellem sker, så forsvinder dagen bare så hurtigt at jeg slet ikke føler jeg havde tid til at "blive klar" til næste ræs. Og så hjælper div. behandlinger altså ikke. Tværtimod. Og jeg kan ikke sige "stop" for så stopper hjælpen. Hvorfor skulle jeg også tage alt på én gang? For fanden da! Men har nok følt jeg var nødt til det fordi sagsbehandleren står og ånder mig i nakken og tripper. Hjælper jo heller ikke ligefrem på det psykiske. Someone! Please shoot me! Jeg har ondt i hele kroppen af ren udmattelse for tiden. Jeg føler mig konstant træt og har virkelig ikke lyst til noget længere. Jeg tuder mig selv i søvn hver nat! Føler jeg tager 20 skridt baglæns for hver gang jeg kommer ét frem. Det bliver jeg i hvert fald IKKE rask af.

Nå men nok om det. Dagen i dag bliver en smule hektisk. Kommer det som nogen overraskelse? :P Har lige et par billeder jeg skal have taget. Skal også forbi apoteket efter nogle piller og for at aflevere mine sprøjter, som jeg ikke skal bruge længere. Skal også forbi en pakkeboks for at hente en Julegave og så skal jeg havde handlet noget hurtig aftensmad til i dag. Derudover er der en masse småting jeg skal have ordnet herhjemme. Skal hente vasketøj, gøre en smule rent osv... Argh! Men vil så gerne have det overstået. Er nemlig ikke hjemme i weekenden. Der står den jo på familie-hygge. Så forhåbentlig finder jeg tid til at trække vejret i aften så jeg kan blive klar til at være social.

Må hellere smutte hvis jeg skal igang med den lange liste. Ha' en fantastisk Fredag alle sammen. Og husk! Det er Black Friday! I kan finde en masse lækre ting til billige penge overalt på nettet og i forskellige forretninger. Ville ønske jeg havde råd og tid til selv at benytte mig af det. :P

2 kommentarer:

  1. Nu skal du huske at passe på dig selv <3 Vil jo ikke af med dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der bare ikke helt mulighed for. /: Jeg bliver nødt til at dukke op til de ting de kræver af mig.

      Slet