Min Bullet Journal - i en Leuchtturm1917 notesbog fra "Viking 1914"

Som jeg har nævnt et par gange de sidste par uger, så er jeg gået igang med et nyt kreativt projekt. Nemlig at lave min egen personlige kalender - en "Bullet Journal". Hvad det helt præcist betyder vil jeg i et andet indlæg forklare, men i dag vil jeg vise hvordan min kalender ser ud på nuværende tidspunkt, og fortælle hvor jeg har denne super fine notesbog fra, som jeg bruger.

Jeg bruger en notesbog der hedder Leuchtturm1917 som har prikker på siderne i stedet for tern, linjer eller er blanke. Jeg har længe ledt efter sådan en, men det er stort set umuligt. ALT har tern eller er linjeret og det er pænt frustrerende. Jeg har nemlig længe ville lave mig en Bullet Journal, men er ikke kommet igang, netop fordi jeg ikke kunne få fat i andet. Så jeg er super glad for, at jeg langt om længe har fået fat i en med prikker. Jo kunne da godt bruge en med blanke sider, men så er der stor garanti for, at alt ville blive skævt, og det ville irritere mig mindst lige så meget. Så prikkerne er fantastiske.

Denne skønne notesbog kan fås i A6, A5 og A4 (Min er en A5) med linjer, tern, blanke sider og så disse prikker. Og så findes de i alle regnbuens farver. Fantastisk! Jeg kørte dog lidt safe og valgte en sort, da jeg gerne "skifter farve" i min stil efter årstiderne, og der er den sorte bare ret fast. Så kan indholdet være i en masse farver i stedet for.

Jeg har modtaget denne notesbog fra shoppen Viking 1914, og de var så søde at smide en Pen Loop penneholder med oveni, samt at trykke mit navn på forsiden. Totalt gennemført og så fin en detalje. Er jeg super glad for.

Det er altid med lidt nerver på, at jeg starter op med at skrible løs i sådan en fin ny bog. Jeg er ret perfektionistisk, så alt prøves af på en blok inden jeg "overfører" det til der hvor jeg nu skal have det skrevet. Det samme gælder denne notesbog. Inden jeg modtog den gik jeg faktisk igang med at prøve at lave nogle idéer til forskellige opstillinger af månederne, årsoversigten osv og gik straks igang med at skrive det ind i bogen samme dag jeg modtog den.

Jeg starter allerede fra December måned i år, da jeg har et par idéer jeg gerne ville prøve af, og jeg ville ikke vente et helt år for at kunne komme til at "bruge" det. Har jeg simpelthen ikke tålmodighed til. Så jeg har forberedt min nye Bullet Journal og kan allerede nu tage den i brug. Det tager altid lidt ekstra lang tid at starte op, men nu er jeg så småt ved at være klar.

Jeg har som sagt gjort klar til December, så jeg har fået lavet mig en månedsoversigt og lavet så der er en uge pr. side. Derudover så har jeg jo som sagt en idé jeg gerne vil teste denne December. Nemlig en nedtælling til Jul og så har jeg valgt at tegne fire pakker, som skal være min tjekliste. Når jeg er færdig med at købe Julegave til familien, så bliver "deres pakke" på siden farvet. Som I kan se, så har jeg indtil videre fået købt det jeg skal til min far og min søster. :) Mangler stadig det sidste til min mor og til min søsters kæreste.
Jeg er også tyvstartet lidt på 2017. Jeg har fået lavet en årsoversigt og startet op på Januar. Derudover valgte jeg også at lave et par bogreoler, da jeg jo er ret glad for at læse, og jeg går meget op i at "holde" styr på hvor meget jeg får læst hvert år. Så det var lidt oplagt også.

Sidst men ikke mindst så har jeg valgt at sætte farvede labels ind også. På denne måde kan jeg hurtigt finde frem til den sektion jeg ønsker at slå op på. Har en lille pakke med smal washitape og det passer perfekt til formålet. Det gør nemlig at jeg har plads til flere og det bliver der brug for.

Jeg glæder mig meget til at komme igang med at bruge min nye Bullet Journal. Ja der ligger en masse arbejde i det hver måned, men på den måde kan jeg holde min kreative side lidt ved lige. Jeg slapper af når jeg sidder og hygger med ting som dette. Så mange tak til Viking 1914 for den skønne Bullet Journal og til jer andre - håber I er klar til at følge med i mine kreative sysler fra og med December måned af. :)
Skrevet i samarbejde med Viking 1914

8 kommentarer:

  1. Hvor er det flot og kreativt <3 Jeg har så sent som i dag tænkt over, hvordan jeg kan lave mig en personlig kalender, og det var da en god idé med sådan en notesbog der!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :D Dette er en rigtig god måde at lave sin egen personlige kalender på. Det kræver lidt arbejde lige i starten, men når man så er fikset, så kræver det ikke så meget efterfølgende. Og man kan jo lave det lige præcis som man selv ønsker. :D

      Slet
  2. Hvor er det en fed ide med din Bullet Journal.. Elsker den..

    Du er simpelthen såå kreativ og jeg glæder mig virkelig til at se mere..

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. :D Jeg elsker den også allerede. Det er ret populært pt. så der er rigtig mange dygtige og kreative mennesker derude.

      Slet
  3. Total fedt lavet. Jeg har købt en kalender hvor der er tegninger man kan male. Men overvejer sådan en notesbog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :D Den kalender tror jeg også at jeg har kigget på, men der var jeg bare ret begrænset med det jeg gerne ville lave, så valgte ikke at købe den. Men den er jo super god til dem der godt vil være lidt kreative, men måske ikke selv gider tegne noget. :)

      Kan varmt anbefale en notesbog du selv kan lave noget i. :)

      Slet
    2. Jeg har lige bestilt en bog med prikker på plusbog og nye farve blyanter 150 kr med fragt på hele orderen fandt en rabat kode 😃 glæder mig til at komme i gang.

      Slet
    3. Uhhh! Fantastisk. :D Glæder mig til at se hvad du finder på. Er det noget du deler et sted online så?

      Slet