Hvis jeg skulle til Nytårsfest .....

Det er efterhånden ret længe siden at jeg har holdt Nytår sådan for alvor. Med gæster, fest og det hele. Jo jeg kan da måske godt savne det en smule, men ikke nok til at jeg føler jeg har behov for at arrangere noget. Men skulle jeg afsted denne weekend, så har jeg da en idé om hvordan makeuppen og outfittet skulle være. Gerne noget med lidt glimmer, men stadig behageligt tøj og sko. Jeg har her sammensat et outfit med ting fra Spartoo der godt kunne ligne det, som jeg ville tage på hvis det var, at jeg skulle noget på Lørdag.

Jeg går mest med sort tøj, og det tror jeg også at jeg ville gøre Nytårs aften. Så kan makeup, smykker, sko og taske være dét der enten giver lidt farve eller sparkle. Så jeg ville tage en sort kjole på med et stort skørt (den type kjole man gerne kalder for en skaterkjole), nogle sorte tights med en høj denier og udenpå kjolen en lækker strik med enten glitter eller anden smuk detalje. Det må som sagt gerne være behageligt men stadig pænt og festligt.

Håndtasken skulle være i et meget glitterende materiale og det samme med skoene. Jeg har fundet disse smukke pumps fra Tamaris, som jeg ikke kunne stå for. De er metalliske og glitrer flot i lyset og har lidt et slange-agtigt look over sig. Derfor er smykkerne valgt med netop slangen som inspiration. Armbåndet har samme struktur som øreringene, som er formet som nogle slanger. Og nu hvor jeg sidder og kigger på håndtasken, så kunne den faktisk også godt ligne lidt slangeskind. Super fint hvis I spørger mig. Det er lækkert når man kan skabe en rød tråd i sin stil på denne måde. Så dette ville helt klart være inspiration til det look jeg ville gå efter, hvis jeg skulle afsted til en Nytårsfest denne weekend.

Men jeg skal være hjemme. For mig selv. Og det har jeg det faktisk helt fint med. :) Dagen er planlagt ned til mindste detalje og jeg er sikker på at jeg kommer til at hygge mig rigtig meget sammen med Prinsen.

Hvad er jeres planer for Nytårs aften?
Skrevet i samarbejde med Spartoo.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar