Der er blevet gjort klar til maleren og nu skal der hygges

Selvom jeg ikke føler jeg har nået ret meget i dag, så kan jeg alligevel se at mange af mine ting på min to-do-liste er blevet hakket af. Jeg har været henne og tømme gangen helt, da maleren kommer i morgen (forhåbentlig) og skal ordne det hele derude. Køkkenet og soveværelset er totalt proppet med ting nu. Pænt irriterende, men det er forhåbentlig kun et par dage her skal se sådan ud. Jeg mangler dog stadig at flytte kattebakken, men den venter jeg med til i morgen. Mere for at Cosmo stadig kan finde den. Hvor den så skal hen ved jeg endnu ikke, men jeg finder vel ud af det i morgen. Derudover har jeg fået spartlet div. huller til derude også, så jeg kan slippe for at se på dem fremover. Lamperne lader jeg hænge, da jeg håber hun vil male dem over også så de "smelter" ind i væggen. Må se hvad hun siger.

Ellers har jeg fået ordnet en masse praktisk i resten af lejligheden. Har fået redigeret lidt billeder til bloggen og gjort klar til lidt indlæg, som jeg skal have kigget på i næste uge. Har fået en mail om at der ligger en pakke og venter på mig på posthuset, og så var posten sørme også forbi med en lille ting. En bogpakke jeg ikke vidste jeg ville modtage. Elsker den slags! Og så er det endda en bog, jeg selv har overvejet at forhøre mig om, om jeg måtte anmelde. Så det er bare perfekt. Den er nu blevet sat på min to-read-liste for i år. Læser den nok allerede som den næste bog i rækken eller bogen efter igen. Kommer lidt an på hvor meget tid jeg finder til læsning de næste par uger.

Nå.. Burde egentlig gå igang med noget aftensmad nu her, men magter det virkelig ikke. *Hehe* Er blevet godt træt. Men jeg tør ikke tage en skraber på sofaen, for så falder jeg aldrig i søvn i aften. Så måske jeg skulle smide lidt TV-serie på skærmen i stedet i nogle timer og se hvor sulten jeg er senere. Uanset hvad, så vil jeg smide mig hen i sofaen og hygge sammen med Prinsen. Håber I derude har haft en god Torsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar