Udsigt til en intensiv familie-weekend

Var tidligt oppe i dag, da jeg havde nogle ting jeg gerne ville nå inden jeg forhåbentlig får maler på besøg senere. Som jeg skrev om herinde i går, så har jeg været henne og tømme hele gangen for ting. Der er så bart derude nu. Men maleren ville gerne lappe de steder hvor væggen er faldet fra hinanden og så ville hun smide en fugtspær på der hvor det er værst og slutte af med en gang maling. Så det bliver spændende at se om hun overhovedet dukker op. Hun kom ikke til aftalt tid i Tirsdags og da hun endelig dukkede op var det virkelig sent. Så jeg vil ikke sætte næsen op efter for meget, men hun bliver sku ikke lukket ind i weekenden. Der er jeg nemlig ikke hjemme. Så hun har bare at dukke op senere. Gør hun ikke det bliver jeg godt gal. For så har jeg brugt så mange kræfter på at gøre klar til hende uden nogen grund. Så det bliver spændende.

Men ja. Jeg er ikke hjemme i weekenden. Jeg skal nemlig langt om længe se min søster. JA!!! Føler det er år siden jeg sidst så hende, så jeg håber virkelig denne weekend bliver god. Forhåbentlig finder vi tid til lidt søster-tid alene sammen og måske endda besøge et par genbrugsbutikker. Kunne være så hyggeligt. Hun har også snakket om at hun gerne vil klippes, så det har jeg lovet hende. Og så har jeg jo en lille forsinket fødselsdagsgave til hende.

Jeg bestilte det i December, men det dukkede først op her i Februar. Så hun fik ikke gaven til sin fødselsdag i Januar. Men jeg har så været henne og pakke det ind i dag, men det er så ikke lige blevet med det perfekte gavepapir, da jeg faktisk kun har noget med Jule-motiver eller noget som slet ikke er fødselsdags-agtigt. Så det blev til noget gavepapir med noget.... træ-agtig look. Da jeg købte det syntes jeg det godt kunne ligne lidt birketræ, men da jeg foldede det ud af rullen, synes jeg ikke helt det var så birketræs-agtig mere. Men det er stadig fint. Dog en smule besværligt at pakke ind med. Men synes nu alligevel det er blevet en fin pakke. Især med en masse flag på. Ja gik måske lidt overboard, men kunne ikke lade være. :P

Det var egentlig planen at jeg ville tage ud til de gamle i aften, så jeg var der når de kommer, men da jeg endnu ikke ved hvornår maleren har tænkt sig at dukke op, eller om hun gør det, så kan jeg ikke rigtig tage nogle steder. Og jeg ved heller ikke hvor længe hun er om at male gangen når det er. Hun snakker mere end hun arbejder, og jeg magter ikke at skulle bruge tid på hende. Jo jeg kunne bare ligge en nøgle, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at lade fremmede mennesker gå rundt i min lejlighed uden jeg er her. Ikke engang selvom jeg har fået et overvågningskamera. For jeg VED de er der, og det er næsten endnu mere ubehageligt. Så jeg vil gerne have hende ud af mit hjem før jeg selv kører nogle steder. Så kryds fingre for at hun overholder vores aftale i dag, skynder sig at blive færdig, så jeg kan komme ned og se min søster allerede i aften. :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar