Hyggelæsning inden første Eurovision Song Contest semifinale

Havde nær glemt at det er i dag at første semifinale i årets Eurovision bliver afholdt. Troede faktisk det var Mandag i dag. Så det var heldigt at jeg fik kigget ordentligt i kalenderen. For selvfølgelig skal jeg se det i aften! Mest for at høre alle sangene, og selvfølgelig også for at se hvem der bliver sendt videre til finalen på Lørdag. Jeg har også været henne og lytte lidt til sangene (selvom det tog flere dage fordi min computer er ved at stå af og derfor skal jeg sidde og opdatere websider i en lille time eller to før der er hul igennem), og har også fundet et par favoritter, som jeg selvfølgelig håber bliver stemt videre. Og så er der også et par ret så undeholdende sange imellem, som jeg ville elske kom videre, bare fordi det er så mærkeligt og skævt. *Haha* Her ser I mine favoritter som skal dyste i aften:

Belgien: Blanche - "City Lights"
Aserbajdsjan: Dihaj - "Skeletons"
Moldova: SunStroke Project - "Hey Mamma"

Imens jeg venter på at klokken skal blive 21:00 hvor det i et par timer skal stå på hygge og live-tweeting, så har jeg bestemt mig for at få læst lidt. Jeg er gået igang med "Tusmørkebørn", som er første bind i serien "Skaberens Våben", af den skønne Marie-Louise Rønning. Det er den nye og udvidet udgave af "Helbrederen", som jeg læste for et par år siden. Det er faktisk rart at få genopfrisket den historie, og indtil videre er ændringerne/forbedringerne noget jeg virkelig sætter pris på. Nu får jeg bare et problem. Hvordan skal jeg dog kunne vente på den næste? Marie-Louise. Lov mig at jeg får lov til at læse den også. *Hahahahah*

Bogen kalder. Ses vi i aften på Twitter? Og skal I også se første semifinale af Eurovision? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)