Månedens Favoritter - November 2017

Så er det blevet tid til at kigge på mine favoritter i November måned. Der er ikke ret mange denne gang, men jeg synes virkelig også at denne måned er gået alt for stærkt. Føler ikke at jeg har nået noget! Jeg har været stresset og... tja.. Ikke i så godt humør - og jeg har ligget syg meget af måneden. Så det er nok derfor jeg føler den ikke rigtig har været her. Men nu venter December rundt om hjørnet, og jeg håber og beder til at den måned bliver bedre.

Mine favoritter i denne måned ser I her:

Jeg har endnu en Nora Roberts bog med i mine favoritter, og denne gang er det den der hedder "Besat". Hold da op en fantastisk bog. Kan kun varmt anbefale jer at læse den. Læs eventuelt min anmeldelse her. :)

Og nu hvor vi er ved bøgerne, så har "Archers Stemme" af Mia Sheridan virkelig også gjort et stort indtryk på mig denne måned. Jeg har ikke grædt så meget til en bog længe. Det er dog kun et tegn på at den røg lige ind i hjertekuglen hos mig, så det er meget positivt. Læs min anmeldelse her. Dette er virkelig også en bog jeg varmt kan anbefale. En lidt anderledes og virkelig rørende bog.

Jeg modtog også langt om længe nogle af mine eBay-pakker denne måned, og en af dem indeholdt det fantastiske Ouija-vedhæng som I ser på billedet. Jeg troede det var større, men jeg er faktisk ret godt tilfreds med den størrelse det er. Jeg elsker jo det paranormale og mystik, så dette vedhæng betyder allerede en hel del for mig. Elsker det!

En anden eBay-pakke indeholdt det super søde cover med ræve på, og hold da op hvor jeg glæder mig til at tage det ordentligt i brug. Jeg er dog lidt nervøs for at påsætte en popsocket til dette, da trykket sidder udvendigt, og jeg er bange for at ødelægge det hvis og når jeg skifter popsocket. Såå.. Men nu må vi se. Coveret er jeg i hvert fald virkelig glad for.

Det store og lækre krus I ser på billedet var iblandt de ting jeg købte i Odense og hold da op hvor er jeg glad for det! Der er plads til en masse te og varm kakao i det, hvilket kun er et stort plus. Og så elsker jeg farven og formen på det! Det er helt klart et af mine bedste køb denne måned.

På samme tur til Odense købte jeg også denne fantastiske Foaming Shower Gel fra Rituals og jeg er seriøst blevet afhængig af duften! Jeg kan godt lidt fortryde at jeg ikke fik købt Body Misten, for OMG hvor ville jeg rende rundt og dufte lækkert hele tiden hvis jeg havde. Jeg elsker jo de der maskuline træ-agtige noter, og denne serie dufter skønt af fx fyrretræ. Åhhhh jeg vil have det hele i den serie!

Sidst men ikke mindst, så er det plaid jeg købte hos Jysk tidligere på måneden så sandelig også iblandt mine favoritter denne måned. Det er dejligt stort og så er det så vanvittigt blødt! Og så ligner det lidt ryggen af et dådyr - bare i en grå farve. Jeg er så glad for at jeg fik det købt. Også selvom det var lidt dyrere end jeg egentlig var okay med. Men det var helt klart det værd. Jeg skal bare holde Cosmos kløer væk fra det, for han river simpelthen trådene ud på det. Satans kat!

___________________________________________________________________

Det var så mine månedens favoritter. Som sagt ikke så mange denne gang, men så sandelig nogle helt igennem fantastisk ting. Håber I har haft en god November indtil videre og at I er klar til December. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)