*Reklame* - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
Åhhh! Min
Goodiebox er ankommet! Jeg er så glad lige nu. Især fordi min BeautyBox forsvandt tidligere på måneden og jeg fik den aldrig. Så jeg er så glad for at jeg i det mindste får én box denne måned. Selvom der var et par ting i BeautyBoxen som jeg kan græde snot over ikke at få. Men sådan kan det jo gå. Men nu er det Goodieboxen det handler om og temaet denne gang er "In the Nude". Det handler altså om "No makeup makeup" og generelt det med at se naturlig ud, men stadig gøre noget ud af sig selv. Og jeg må sige at produkterne i denne måneds box er ..... ret lækre hvis jeg selv skal sige det. Så lad os få kigget på dem!
● Ole Henriksen - Pore- Balance Facial Sauna Scrub - *Jubeldans* Vi fik også et Ole Henriksen produkt med i August måneds box og der skrev jeg faktisk at jeg virkelig ønskede at de ville fortsætte med det i de fremtidige boxe - og se nu her! Endnu et! Og denne gang en lækker scrub! Og jer der efterhånden har fulgt med i et stykke tid ved at jeg freaking elsker scrubs. Så jeg er simpelthen så glad for at lige netop denne er med i denne måneds box. Jeg har stadig en smule tilbage af den rens vi har fået tidligere og kombinationen af den og denne scrub er intet mindre end fantastisk! Den har en varmende fornemmelse når man masserer den ind i huden og efterladet ens hud virkelig lækker. Jeg er stor fan!
Travel size (28 g) - Vejl. pris 255 kr for 89 g
● Coffee And Scrub - Coconut Coffee Scrub - Endnu en scrub! *Endnu en jubeldans* Ja jeg ved det. Er meget oppe og køre. Jeg har efterhånden en god samling af disse kaffe-scrubs, men de er simpelthen også bare så lækre. Ikke nok med at de dufter skønt så elsker min hud altså bare disse. Man fugter kroppen godt først og begynder så at massere denne scrub ind i cirkelbevægelser. Hvis man lader den sidde i et par minutter inden man skyller den af, så får man mest muligt ud af den. Og jeg siger jer! Jeres hud bliver så lækker og blød efter brug. Kan varmt anbefale jer at prøve en i hvert fald.
Travel size (100 g) - Vejl. pris 249 kr for 200 g
● Sleek Makeup - Face Contour Kit - Jeg har et had/kærligheds-forhold til Sleeks produkter. Derfor var jeg også lidt nervøs for om dette ville blive en big fail eller om det faktisk ville gå hen og overraske mig. Og jeg må sige at dette kit har overrasket mig positivt. Jeg var bange for at farverne ville være helt forkerte til mig, men det er heldigvis ikke tilfældet. Og contour farven er mat! Endelig en der ikke er fyldt med shimmer. Den er dog en smule varm, men da den ikke er så mørk og ikke så voldsomt pigmenteret, så kan man arbejde med den og få det til at se ret naturligt ud. Highlighteren er heller ikke for voldsom, så den er også overraskende naturlig på. Og selvom man har en meget ujævn hud
(som mig selv) så kan man sagtens bruge den uden at den fremhæver det for meget. Fantastisk!
Full size (14 g) - Vejl. pris 85 kr
● Glossworks - Nail Polish - Tantastic Nude - Jeg har på ingen måde brug for flere neglelakker - og slet ikke i denne nuance, så den ryger videre til min mor der elsker farver som denne. Men den er ret fin. Faktisk den perfekte nude farve. Og selvom vi er inde i en årstid hvor folk gerne går amok med de mørkere og mere festlige farver, så synes jeg faktisk at nude farver som denne er perfekt til Vinteren. Jeg har selv en del - også selvom jeg ikke rigtig har negle til at bære neglelak. Brandet Glossworks kender jeg ikke noget til i forvejen, men jeg er spændt på at høre hvad min mor siger til den.
Full size (9 ml) - Vejl. pris 110 kr
● Mesauda - BB Cream / Radiant Skin / Nude Skin / Liquid Silk - Vi kunne få én ud af fire varianter i denne box, og jeg har desværre fået den jeg ønskede mindst af dem alle. Jeg hader BB cremer. De fungerer slet ikke med min olieret hud. Det er virkelig en skam for farven virker ellers til at være den rigtige denne gang. Det sker sjældent. Så jeg er ked af at jeg ikke har kunne få en med som jeg kunne teste. Så jeg kan ikke fortælle ret meget om denne andet end at den fugter og giver en meget let dækning.
Full size (20-30 ml) - Vejl. pris 110-180 kr
● Luxie Beauty - Flat Angled Blender Face Brush 538 - Sidst men så sandelig ikke mindst, så er der denne lækre makeup brush fra brandet Luxie Beauty. Jeg har før fået en brush fra dem og jeg elsker den virkelig! Så da jeg så at vi havde fået endnu en, så blev jeg virkelig glad. Og denne kan man jo bruge sammen med det contour kit vi har fået med. Den er nemlig perfekt til contour. Jeg har selv et par stykker i samme form, og jeg bruger dem ofte. Så at have endnu en klager jeg på ingen måde over. Og så er den bare så lækker og blød. Så ja tak! Flere Luxie Beauty brushes tak! :D
Full size - Vejl. pris 129 kr
Det var så indholdet af denne måneds Goodiebox. Fem lækre produkter og et .... ja.. ikke særlig godt produkt til mig. Jeg er meget glad for indholdet denne gang. En god blanding af makeup og lækre hudpleje-produkter. Helt klart en box jeg kan anbefale jer at købe. I hvert fald i denne måned.
Tjek eventuelt deres "Cyber Weekend"-tilbud ud. Gælder til på Mandag. :) Der kan I spare 25% på alt.
Virkelig lækker boks😍
SvarSletOg det er det virkelig. :D Endelig. :P
Slet