Så er Julen så småt startet hjemme hos mig

Jeg har fået pyntet lidt mere op herhjemme nu, og var også lige et smut forbi Langeskov Planteskole med de gamle i dag for at se, om der var noget der jeg bare måtte købe med hjem. Det blev kun til en lille kvast falsk gran. Og et par kogler og servietter i Plantorama. Det var et lidt skuffende udvalg de havde, så det blev ikke til ret meget andet. Må se om jeg kan finde lidt mere når jeg er i Odense med Jeanette i næste uge. Men ellers er jeg ved at være godt tilfreds med pynten herhjemme.

Og hvis ikke I har lagt mærke til det, så er mit Jule-/Vinter design også kommet op på bloggen. Har holdt det okay simpelt, men stadig med en masse fine detaljer, som egentlig afspejler min stil meget godt når det kommer til min Julepynt.

Så nu går Julen for alvor igang hos mig. Jeg håber dog at kunne forberede så meget som muligt, så jeg bare kan slappe af i December. Julegaverne er jeg stadig meget i tvivl om. Aner simpelthen ikke hvad jeg skal købe til folk! Mangler også nogle ønskelister fra de gamle og min søster og hendes kæreste. Såå.. jeg bliver nok nødt til bare at købe et eller andet og håbe det er noget de kan bruge.

Skal også have købt nogle gaver til pakkeleg. Det kan selvfølgelig godt vente lidt endnu, men hvis jeg kan finde noget i Odense, så kan jeg få det punkt på to-do-listen krydset af også, så det satser jeg meget på. Og nu hvor jeg alligevel er i Odense, så kan jeg også lige få kigget og snust lidt til noget af det jeg regner med at købe på Black Friday. Det er jo lige om lidt! Så måske jeg skal købe nogle Julegaver der også? Må se hvad der kommer af gode tilbud og rabatter div. steder.

I privaten går det også en smule bedre. Ikke meget men en smule. Og det betyder jo også noget, ik'? Influenzaen har jeg fået banket godt væk - hoster og snotter stadig lidt, men derudover er der ikke mere tilbage. Så nu mangler jeg bare at psyken også lige skal i den rigtige retning. Men det tror jeg på kommer. Skal bare lige have mødt min bostøtte person for første gang og få styr på min behandling igennem sygehuset. Dét synes jeg påvirker mig meget psykisk pt, men kan der blive styr på det, så er jeg ret sikker på at jeg vil stresse mindre. Ville være rart.

Men nu vil nyde resten af aftenen. I morgen er en ny uge og det bliver en god en af slagsen. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)