Tiden løber fra mig lige for tiden

Den der "Weekend hi" trak vist lidt ud. I hvert fald når det kommer til bloggen. Det er ikke fordi at jeg ikke har lavet noget - tværtimod - jeg har faktisk haft så meget om ørene at jeg slet ikke har haft tid til ret meget andet. Og derudover så har jeg også haft perioder hvor alt bare er gået i stå og jeg har befundet mig i en zombie-agtig tilstand hvor jeg intet kunne gøre eller tænke. Og det har jeg ikke følt var noget jeg ville skrive om herinde. Heller ikke selvom det jo er sådan livet er en gang imellem og jeg går jo meget op i at være så meget nede-på-jorden og ærlig som muligt med jer herinde. Men.. tja.. Det er vel også sundt at sortere lidt fra af det man deler ud af en gang imellem, right? ;)

Men sådan en zombie-dag havde jeg Mandag. Jeg havde egentlig en masse på to-do-listen, men min psoriasis var ikke enig med mig den dag og jeg endte med at "gå i stykker". Så det hele blev sat lidt på stand-by. Pænt irriterende. Jeg jeg fik indhentet det meste om Tirsdagen. Fik trænet, handlet, tilbragt tid med en veninde, ordnet en samtale med sagsbehandler inden hun gik på ferie og vasket tøj. Jeg var totalt bombet da jeg nåede aften og derfor har dagen i dag også været lidt... tja. Har fået ordnet en masse praktisk, men samtidig med kan jeg ikke huske det meste af det. Jeg er virkelig inde i en mærkelig periode. Det er som at gå lidt rundt i tåge.

I morgen og Fredag bliver jeg nødt til at være lidt praktisk herhjemme. Jeg har fået at vide at jeg skal prøve at dele de huslige opgaver lidt op på forskellige dage så jeg ikke ender med at køre mig selv totalt flad på én gang. Det er satans svært at skulle lave om på, men jeg prøver. Jeg prøver virkelig. Så i morgen skal jeg nå at stoppe mig selv inden jeg gør det hele færdigt. Også selvom jeg ved at træningen på Fredag bliver udkørende, så bliver jeg nødt til at gemme lidt til den dag også. Sådan er det jo når man er alene om det hele. Man står selv på alle punkterne på to-do-listen. Man kan ikke fordele opgaverne ud til forskellige personer. I'm the only one.

Så ja.. Jeg er stadig inde i en øv-periode men jeg kæmper. Og jeg har endelig fået svar på mit "ferie"-spørgsmål, så inden længe tager jeg første halvdel af den i brug. Ferien altså. Og resten afholder jeg senere på året, hvor jeg ved at jeg normalt får brug for det. Så det var rart at få styr på. Nu skal de næste par dage bare overstås så jeg kan holde weekend. :) Og hvor jeg endelig kan finde tid til at forsvinde lidt væk i bøgernes verden igen. Det bliver så lækkert.

Håber I derude på den anden side af skærmen har overlevet den klamme varme i dag. :D Og jeg håber at I skal noget spændende og hyggeligt i weekenden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)