#GoodieBoxDK August 2018 - "4Elements"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger. Har ingen økonomisk interesse.
Månedens Goodiebox er ankommet og jeg har nu haft lidt tid til at teste produkterne der gemte sig deri. Og temaet denne måned havde indflydelse for hvilke ting man fik med denne gang. I hvert fald et par af produkterne kunne vist variere en smule. Og temaet denne måned er altså de fire elementer; Jord, Luft, Ild og Vand. Jeg var spændt på at se om jeg ville få den der passede til mit eget stjernetegn og det gjorde jeg! Jeg fik Jord og den passer jo med Tyren, så det er perfekt.

Og så fik vi langt om længe en boks med design på skuffen. Jeg er fan! Men er jeg så fan af indholdet også? Lad os finde ud af det. Her ser I hvad de forkælede os med denne måned.

● Inca Oil - Filler Mask - Jeg er altid klar på at teste en ny hårmaske og denne er ingen undtagelse. Desværre er der ikke ret meget i den, men der er da nok til en 3-4 gange og det er faktisk okay. Det giver i hvert fald en mulighed for at danne sig et indtryk af den. Og jeg har indtil videre været rigtig glad for den. Den gør håret super blødt og det er jo gerne det man vil have af en hårmaske. Og så dufter den faktisk også ret godt. Så den er jeg glad for. Og så er den så smart at den kan lukkes efter brug. Fantastisk!
Travel size (50 ml) - Vejl. pris 229 kr for 300 ml

● Evolve Beauty - Satin Leg Gloss - Hmm.. Jeg kan ikke rigtig se hvorfor vi har fået dette produkt med i boxen denne måned, for det er - efter min mening - et par måneder for sent med gloss på benene. Nu er vejret ikke længere så varmt og derfor ikke rigtig til korte bukser eller nederdel, men derimod de lange af slagsen. Så ingen kommer jo til at se benene længere. Men den giver da et flot shine. Der er småt guldshimmer i og det giver et flot look. Men igen.. Vi har fået den et par måneder for sent. Men så kan den vel gemmen til næste Sommer? Den kan også bruges i ansigtet og håret, og dufter da også ret godt, men.. tja.. Måske man kan bruge den til håret resten af året og så til benene til Sommer.
Full size (30 ml) - Vejl. pris 85 kr

● Naobay - Orange Juice Foot Cream - Åhhhh mine fødder har virkelig skreget efter en god fodcreme hele denne Sommer, og hvad får vi så i boxen? En virkelig lækker fodcreme! Det er ved at være noget tid siden at vi har fået noget fra Naobay og det er dejligt at se et nyt produkt fra dem. Jeg har stadig noget tilbage i den håndcreme vi fik, og jeg troede faktisk at duften ville være den samme, da den også er med Orange Juice, men nope! Man kan godt ane noget appelsin, men der er også Tea Tree Oil i og jeg skal da lige love for at den er kraftig når man påfører den. Nu har jeg heldigvis ikke noget imod den duft, så jeg synes faktisk den er lækker og frisk. Den dæmper sig dog når den er trukket ind i huden og så efterlades man med en blanding af appelsin og tea tree. Det giver en spændende krydret duft. Så dette produkt kom på det helt rigtige tidspunkt for mit vedkommende. Håber jeg kan nå at redde mine meget tørre fødder nu.
Full size (100 ml) - Vejl. pris 120 kr

● Manna Kadar - Blossom Floral Compact - Dette produkt har hele tre funktioner. Det kan nemlig både bruges som highlighter, blush og øjenskygge. Jeg ville dog personligt aldrig bruge den som øjenskygge eller highlighter. Det synes jeg ikke rigtig at den egner sig så godt til. Den forsvinder hurtigt på øjet og der er ingen highlight i. Den kunne dog være fin som blush, men det bruger jeg ikke rigtig. Og jeg har allerede en del blushes, så denne er lidt overflødig for mig. Men farven er nu meget fin. Man skal dog lige passe lidt på hvis man bruger den som blush, for den kan godt være ret pigmenteret. Hvilket jo er en god ting, men man skal lige have det i tankerne inden man påfører den.
Travel size (3,2 g) - Vejl. pris 128 kr

● Teeez Cosmetics - Object of affection lip balm - Jeg havde faktisk håbet på en læbepromade, men.. en uden farve. Jeg har dog været heldig at få en i en ret lys farve, så den er ikke så tydelig på, så det er vel egentlig okay. Jeg ville dog alligevel have ønsket at der ingen farve var i den. Og at den kom i en tube. Denne pakning gør den ret uhygiejnisk, men.. tja.. Jeg elsker at der er spejl i dog! Det ser man sjældent når det kommer til produkter som disse. Og så er der smag i den. Det overraskede mig meget første gang jeg prøvede at påføre den. Jeg ved ikke hvad de andre smager af, men denne hedder "Vanilla Sky" og smager faktisk lidt af vanilje - eller bare et eller andet sødt.
Full size (2,5 g) - Vejl. pris 125 kr

● Lasplash - Hydro Liquid Shadow - Jeg bruger faktisk ikke flydende eller creme øjenskygger, men denne er nu alligevel super interessant. Vi har tidligere fået et produkt der minder meget om, men jeg endte ikke med at få det brugt. Farven mener jeg var meget alla den jeg har fået med i denne boks, men jeg er nu alligevel mest til denne. Man kunne få en af fire forskellige farver og jeg har fået den der hedder "Opulent". Det er en fin beige/neutral farve med gylden glitter i. Det gør at man kun ser det gyldne når lyset rammer direkte på og ellers ser man bare en beige farve og det gør den helt perfekt til highlight. Har testet denne i øjenkrogen, under brynet og midt på øjenlåget og den er smuk alle steder. Så denne skal jeg nok få brugt, og den bliver især fin til Efteråret.
Full size (5 ml) - Vejl. pris 99 kr

Denne boks har været meget fifty-fifty for mig denne gang, men de gode produkter opvejer faktisk de mindre gode, så jeg er ikke helt så utilfreds med denne boks som jeg troede jeg ville være. Egentlig er der kun ét produkt jeg ikke kommer til at bruge og to som er sådan lidt... tja måske.. Så det er nu meget godt gået hvis jeg selv skal sige det.

Det har altså været en ret god boks denne gang og jeg glæder mig til at se hvad de finder på til indholdet af September boksen. Det er jo ved at være Efterår så jeg håber på at se en masse lækre produkter der er perfekte til den årstid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)