____________

Fødselsdags Hygge på en kold Lørdag

Puha.. Så blev jeg skisme et år ældre. Og dagen i dag har stået på hygge herhjemme for mig selv. Jeg sov dejligt længe og havde en afslappende start på dagen. Der er blevet flaget for både en af mine naboer - som også fylder år i dag - og mig - hvilket er blevet en fast tradition her i boligblokken. Viceværten ringede også for at ønske mig tillykke med dagen inden de tog ud for at vejre den anden fødselar. Min far har også været forbi med en blomst til altanen, som vi skal have hængt op en gang i næste uge. Der bliver simpelthen så hyggeligt derude denne Sommer. Derudover har jeg bare hygget i det bløde og nydt at jeg ikke har skulle ud i det kolde vejr.

En del har fået sne både i går og i dag, men her hos os har der kun været nogle små regnbyger, så vi har været ret heldige. Det er heller ikke så koldt længere, men det kommer igen senere ifølge vejrudsigten. Men der var altså lidt huller i skyerne flere gange, og jeg nåede lige at fange en lille byge med linsen her tidligere. Vi har dog haft mest sol og det er blevet nydt. Prinsen har i hvert fald fanget solstråler hele dagen og ligget og puttet i dem. *Hehe*

Her til aften vil jeg lave lidt lækker avokado på toast og læse lidt. Dejligt simpelt. Og så tror jeg at jeg vil prøve at smide lidt spa-hygge ind inden sengetid. Et fodbad og en lækker ansigtsmaske. Dét ville ikke være dårligt. Jeg kan stadig mærke at jeg mangler en masse energi, men jeg håber at jeg kan finde lidt denne weekend. Næste uge bliver ikke lige så hektisk som de sidste par uger har været, så jeg håber at det kommer til at hjælpe lidt på stressen også. Men.. tja. Nu må vi se hvad der sker. Om ikke andet, så er denne weekend 100% afsat til afslapning og opladning.

Jeg håber at I andre får en god weekend og husk at tænde lys i vinduerne i aften. ;)

2 kommentarer:

  1. Tillykke - lyder som en dejlig dag. Glæder mig også til det rigtig bliver altanvejr.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh jeg fik da aldrig sagt tak. :D Tak! Og ja det bliver satme rart når vejret bliver bedre. Hvilket det virkelig gerne snart må blive. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)