____________

Min Top 10 af Duftverket.dk's Duftvokse

Det var blevet tid til at sortere lidt i min samling af Duftverket dufte, og det fik mig til at sidde og tænke på hvilke varianter der egentlig var mine favoritter. Jeg kunne ikke lave en lille liste, og heller ikke en mellem, så det endte med at blive en ret lang liste. Faktisk med hele 10 stk. Jeg kan bare ikke gøre den mindre. Og det må jo vel egentlig sige lidt om hvor glad jeg er for hendes produkt. ;)

Men jeg vil altså i dag fortælle lidt om de ti dufte jeg har i min favorit-bunke, og det er dem I kan se på disse billeder. Dette er en lille del af min samling, så I kan nok forestille jer at den er pænt stor. Ups! :D Men det er altså en af mine meget store svagheder, og jeg ville for alt i verden ikke kunne undvære skønne dufte i mit hjem. Jeg har delt dem op i tre forskellige kategorier. Der er en med Sommer-dufte, en med Efterårs-dufte og en til Vinteren.

Da vi er på vej ind i Sommeren, så tænkte jeg at det ville være oplagt at starte med den. Heri er der fem varianter og de er følgende:
- "Pina Colada" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Calm the Fox Down" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Crispy Greeny Herbs" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Blissful Birch" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Enchanted Forest" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
Kendetegnet ved disse fem dufte er at de er super friske og/eller meget grønne i duften, og det synes jeg er perfekt til Foråret og Sommeren. Flere af disse varianter har jeg mere end én plade af, og det er der altså en grund til. De er FANTASTISKE!




Næste årstid er Efteråret og der har jeg fire variater i bunken. Der kunne sagtens have været flere, men da jeg kun har taget min top 10 med, så er de ikke med denne gang. Men altså de fire Efterårs-dufte i min top 10 er følgende:
- "Into the Woods" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Bonfired Marshmallow" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Awesome Autumn" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
- "Spicy Pumpkin Crush" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
Kendetegnet ved disse fire dufte er at de er meget krydret i duften og så er de enten meget varme eller friske i duften. Jeg elsker at der er lidt af hvert, fordi dufte i Efteråret er virkelig vigtige for mig, og at jeg har muligheden for at variere lidt i det er intet mindre end fantastisk. Efteråret er jo min favorit-årstid, så at have nogle lækre dufte i hjemmet på den tid af året gør det helt perfekt.




Sidst men ikke mindst så er der den sidste kategori, Vinteren. Her er der kun én duft, men igen - der kunne sagtens have været flere, hvis ikke jeg skulle holde mig til et bestemt antal ialt. Men her finder I altså min absolutte favorit Vinter-duft.
- "Holy Tree" __(Læs anmeldelsen af denne duft her)
Duften af gran er et must for mig i Vinteren (Julen), så at have denne er perfekt. Især fordi jeg ikke har et ægte Juletræ oppe i lejligheden på den årstid, så kan man godt komme til at savne duften af et. Derfor er denne perfekt at have og egentlig også et must for mig. Det er helt klart en af de varianter som jeg håber at Lene aldrig tager af sit sortiment. Det ville jeg i hvert fald blive super ked af.

Deeet.. var så min top 10. *Hehe* Som sagt kunne jeg ikke gøre den kortere. Så meget elsker jeg hendes dufte. Jeg har en del i mit lager og jeg elsker dem alle sammen. Jeg er endnu ikke stødt på én eneste duft som jeg ikke synes om, så jeg kan ikke andet end at rose hende for hendes arbejde. Jeg er super imponeret og derfor er hun også blevet min personlige duftlys-pusher.

Hvis I også elsker super skønne dufte, så synes jeg helt klart at I skulle kigge forbi hendes shop og se om der kunne være noget I kunne bruge. Hvis I er bekymret for eventuelle skadelige stoffer, så kan jeg berolige jer med at de ikke indeholder den slags. Det kan I eventuelt også læse mere om inde på hendes site. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale jer at prøve dem. :D

2 kommentarer:

  1. Interessant at læse din oplevelse af de fire dufte - og de udførlige anmeldelser. Jeg er selv helt vild med "Into the Wood" - den jord/bark-agtige, varme duft af træ og natur. Den bliver jeg aldrig træt af! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er virkelig skøn. :D Jeg har heldigvis et par plader af den, så jeg har rigeligt til når vi når Efteråret.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)