Det er virkelig svært at indrømme - men ordet "nej" gør mig sku bange

Jeg skal da lige love for at vi får en masse vand i disse dage. Og der kommer kun mere af det den kommende uge. Det er dejligt at vejret minder mere om Efteråret nu, men.. kunne vi ikke også få lidt tørvejrsdage? Bare en gang imellem? ;) Men det er skønt at Sommeren holder en pause for nu. Nu mangler vi bare at temperaturen også styrtdykker så det er til at holde ud.

Jeg har også ret svært ved at finde tilbage til hverdagen igen. Jeg er udkørt og jeg kan ikke rigtig rumme alle de ting som jeg igen skal starte op på, men.. der er ikke noget at gøre. Forhåbentlig kan jeg mærke når det er ved at gå galt og sige fra i tide. For det er noget jeg skal blive bedre til. Har sagt det så mange gange, og det er stadig utroligt svært for mig. Og jeg tror faktisk at jeg har fundet ud af hvorfor ordet "nej" gør så ondt at sige.

Jeg havde en drøm i starten af ugen, som satte skub i nogle tanker, og pludselig blev der åbnet for en bagdør i min hjerne, hvor jeg havde lagret nogle ting som jeg havde "slettet". Ting der havde med ordet "nej" at gøre, og som nok kan forklare en smule af hvorfor at det er så svært for mig at bruge det. Jeg er nemlig altid vokset op med at der ikke er noget der hedder "nej". Jeg skulle bare holde kæft og gøre hvad der blev sagt. Ellers fik man slag. Især i skolen var det slemt, og mine mobbere brugte det med glæde imod mig. Jeg blev straffet når jeg sagde nej. Jeg blev sendt ud af klassen eller op til rektor når jeg sagde nej til læreren. Jeg blev slået når jeg sagde nej til mobberne. Og jo mere straf jeg fik, jo sværere var det at bruge ordet. Og det har fulgt mig op igennem årene. Når jeg sagde nej til fyrene så blev jeg også straffet. For nej var ikke et ord der havde kraft nok. Så det førte til overgreb og andre ubehagelige ting i mine forhold og jeg blev da endnu mere bange for at bruge det.

Det har også givet problemer med det offentlige. De første sagsbehandlere jeg havde ville heller ikke høre mig bruge ordet nej, for det var der igen ikke noget der hed i deres verden. Så jeg blev ikke hørt på og blev kastet ud iblandt hajerne og har efterhånden fået tygget så mange lunser af mig, at jeg ikke har mere tilbage de kan tage af. Og det gør mig rædselslagen for at sige "nej" til nogen den dag i dag. Og det er så dumt. For det straffer mig mindst lige så meget. Det gør at jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv, når jeg kan mærke at det ord burde siges, men jeg ikke kan få det ud af min mund. Det er skræmmende at et lille ord kan føles så ødelæggende.

For nogen lyder det nok som noget værre pjat at have problemer med, men hvis man ikke selv har stået i en lignende situation, så kommer man nok aldrig til at forstå det. Og det er derfor ufatteligt svært at forklare andre. Men.. Ordet "nej" er altså et stort problem for mig at bruge, men jeg arbejder på det. Også selvom det kvæler mig hver gang jeg skal bruge det overfor folk jeg er.... bange for?! Ja jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal forklare det. Men det er dybest set sådan det er.

Puha.. det var sku svært at åbne op om. Men det er noget som jeg gerne vil forsøge at gøre mere af her på bloggen. Jeg vil ikke holde ting inde mere. Jeg vil være åben om mine problemer, min fortid, mine dæmoner osv. Især nu hvor de hober sig mere og mere op indeni og der ikke er plads til mere. Og det er jo også en form for healing at åbne op om den slags ting. Right? ;)

2 kommentarer:

  1. Du er så stærk og stærke mennesker føler sig tit svage når de er stærkest. Godt for dig du nu arbejder med det <3

    SvarSlet
  2. Det er kun én der passer på dig, og det er DIG! Ordet "nej" er altid acceptabelt. Pas godt på dig selv. Kærlig hilsen fra en fra din fortid (Som ikke er en af dem du skriver om) <3 :-*

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)