Er der virkelig gået en måned siden min sidste private update?!

Det er virkelig længe siden at jeg sidst har opdateret jer fra den private del - faktisk næsten en måned siden - så jeg tænkte at det var på tide. :) Som jeg fortalte i det sidste update-indlæg, så fyldte prinsen 60 år i sidste måned, og jeg har siden hygget en del med ham. Nusset ham ekstra meget, forkælet ham med paté osv osv osv... tiden sammen med ham løber ud år for år, så det gælder om at nyde det imens jeg stadig har ham. Han er jo efterhånden en gammel herre.

Jeg var også på sygehuset i sidste måned. Der var problemer med recepter osv, så det skulle vi lige have løst. Jeg har endnu ikke været på apoteket så jeg har ikke kunne tjekke op på det, men jeg håber at det er blevet løst nu og at jeg næste gang kan få min medicin uden problemer. Og da jeg var færdig inde på sygehuset stod den på en hyggedag sammen med Jeanette og jeg fik købt lidt forskelligt da vi var forbi centeret. Og jeg fik mødt lille Pelle. Hold nu op en lille charmebøf. :P

Jeanette fik også sin gave, som indeholdt den dåbstavle jeg havde lavet til hende. Og da jeg postede det med dåbstavlen på de sociale medier kontaktede en gammel klassekammerat mig. Hun mistede sin far i Sommers og ville høre om jeg kunne lave noget magen til bare med fødsels- og dødsdato og det gik jeg så igang med. Jeg er nu blevet færdig med mindetavlen og hvis det er okay med hende, så poster jeg et billede af resultatet på Instagram når hun har fået den.

Jeg forsøger også at brainstorme lidt Efterårs indlæg her til bloggen, men hold nu op hvor synes jeg snart det er svært at finde på noget nyt. Jeg har forsøgt at spørge efter ønsker til indlæg forskellige steder, men ingen har skrevet tilbage til mig, såå... jeg begynder efterhånden at tvivle på om der overhovedet er nogen der læser med mere?! Eller er man bare ligeglad? Jeg blogger godt nok mest for min egen skyld, men jeg havde dog alligevel håbet lidt at jeg kunne tilbyde noget hyggeligt at følge med i i Oktober måned... Men.. tja.. Jeg ved det snart ikke.

Der kommer dog et par indlæg som jeg allerede har på listen. Det ene er en anbefaling af et produkt som jeg gerne skulle modtage i morgen, så det er jeg ret spændt på at vise her på bloggen. Jeg er utroligt taknemmelig for at jeg har fået tilsendt det sammen med min bestilling. Nu håber jeg bare at det når helskindet frem med posten.

Og forhåbentlig bliver det et en form for plaster på såret for det møde jeg havde i morges. Jeg skulle nemlig til et opsamlingsmøde på praktikpladsen med min kontaktperson dernede, min jobkonsulent og bostøtten. Desværre endte det med at jeg nok bliver nødt til at stoppe dernede pga. mit knæ (Måske endda dem begge og måske endda også mit håndled) Jeg bliver ved med at vride om og få ondt og hævelser i knæene og det forhindrer mig i at cykle og løbe op og ned af trapper hele tiden. Og da mine arbejdsopgaver dernede var at jeg skulle ned i kælderen på lageret efter varer for at sætte dem på plads oppe i butikken flere gange inden for de timer jeg var der, så var det bare ikke det rigtige for mig som det er lige nu. Men det er op til min sagsbehandler om jeg skal stoppe helt eller om det skal sættes i bero indtil vi ved hvad der skal ske med de skide knæ. Så det er også noget der skal rykkes for hos lægen og sygehuset. Det kan simpelthen ikke passe at jeg skal vente et halvt år på at få dem tjekket. Så nu må jeg se om jeg kan få rykket min tid frem på en eller anden måde.

Men jeg er sku ked af at jeg igen har fået et nederlag og at jeg igen skal være en sten i skoen for min sagsbehandler og jobkonsulent. Jeg synes det er så pisse hamrende pinligt at jeg er så.... uduelig og så stort et problem for folk omkring mig. Jeg ved godt at det ikke er sådan at jeg skal tænke, men det gør jeg. Der bliver jo ikke ligefrem talt pænt om folk der ikke kan klare at komme ud på arbejdsmarkedet pga. enten fysiske eller psykiske lidelser. Så man føler sig virkelig som en fiasko. Og jeg var egentlig også ret tilfreds med mit praktiksted, så jeg er ked af at jeg skulle have så dårlig samvittighed pga. mine smerter og derfor måtte melde mig så meget syg. Men.. nu må vi se hvad der nu skal ske. Hvilket giver angst og uro i krop og kranie. Hader det uvisse.

Så det går ikke skide godt lige i øjeblikket, men jeg håber at jeg kan finde lidt ro resten af ugen hvor jeg kan forsøge at finde styrke til at komme igennem dette. Forsøge at finde noget der kan få mit humør op igen. Få mig lidt op af det mørke hul jeg har ligget og rullet rundt i alt for længe nu. Så send mig gerne positive tanker og meget gerne også en lille besked. Det ville varme meget.

Jeg må hellere komme i seng. Der er kun et kvarter til midnat og jeg burde have ligget i min seng for flere timer siden. Det bliver en lang dag i morgen, så lidt søvn skal jeg have mig. Jeg håber at I har det godt og at I har fået en god start på ugen. *Kram* Vi skrives ved en anden dag.

4 kommentarer:

  1. Hej sødeste Gizmo ❤️
    Du kan tro at der bliver læst med! Jeg er bare personligt en klyt til at få skrevet en kommentar.

    Ting jeg rigtig godt kan lide at læse med på, det er de her perosnlige indlæg og så også dine diy indlæg. Jeg læser dog med på alt og det har jeg gjort i herre mange år 😅 som du jo ved.
    Jeg kan godt forstå at det er svært, at finde på nye indlæg hele tiden, for til sidst efter så mange år som du har blogget i, så har du jo rundet de fleste ting.
    Mht det med praktikpladsen, så forstår jeg dig 100%! Det var det jeg HADEDE ved praktikker - også hvis jeg måtte melde mig syg. De siger at man skal sige fra, men alligevel får man dårligt samvittighed, specielt hvis det er mere end en gang. Men pointen i praktikker i mangr forløb er netop at måtte sige fra, når man ikke kan mere. Her er det dit knæ og det er simpelthen bare sådan at det nu engang er. Det er pisse irriterende, men dit knæ har intet med DIG at gøre. I den forstand, at det er ikke noget du kan gøre for, det er ikke fordi du ikke vil, det er simpelt din krop der melder fra. Virkelig belastende, men det må du huske. Du er sådan en god person og du er der for folk. Du er pisse kreativ og opfindsom. Du har hjertet det rette sted. Så ikk gok dig selv i hovedet pga det skide knæ, men vær glad for at du har været der og gjort dit bedste. Det vil være dejligt hvis du kan forsætte, men hvis ikke, så husk at det ikke er et nederlag - det er bare din krops måde at sige “hertil og ikke længere”.

    Her i efteråret ville det være dejligt med evt en lækker suppe opskrift eller nogle gode film anbefalinger? Nogle diy’s til efterår og vinter, nu kulden kommer?

    En stor krammer er sendt med vinden fra mig ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde Hejdi
      Phew det er godt at høre... Så skal jeg ikke føle at jeg "taler til folk der ikke er der". :P Og det er noteret. ;) Og du har fuldstændig ret. Efter så mange år, så har man jo næsten været rundt om det hele efterhånden.

      Man får SÅ dårlig samvittighed når man må skuffe folk på den måde. Også selvom det er for at finde ud af hvad man kan holde til, men man sidder jo lidt med den der "jeg burde jo kunne alt det som alle andre kan". Og så ender man med at presse sig selv så langt ud af man får et kæmpe nederlag og føler sig utroligt lidt værd. Tak for opmuntringen og du har ret. Jeg har bare svært ved at acceptere de grænser mit helbred sætter for mig.

      Kram til dig også. <3

      Slet
  2. Jeg læser med her inde, men det er ikke altid jeg får skrevet en kommentar. Jeg kan godt forstå det er svært, at finde på nye indlæg hele tiden. Er selv lidt i tænkeboks hvad jeg skal lave af indlæg.
    Ang. Din praktik skal du huske på det er ikke fordi du ikke vil, det er din krop, der har kastet håndklædet i ringen og meldt fra. Husk du er mere end dine fysiske og psykiske skavanker. :) En tur gennem din blog viser, at du har andre værdier end at kæmpe dig igennem en arbejdsdag, hvor resultatet er en dårligt livskvalitet og hvis du forvejen har en psyke på krykker, skal der ikke meget til før læsset vælter. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan virkelig til tider være virkelig svært at finde på noget. :P

      I know... Det er bare svært at ligge den dårlige samvittighed fra mig med den opdragelse jeg har fået fra barn af (en ret ødelæggende en af slagsen). Men jeg prøver at holde hovedet oppe. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)