Wicca-Bevægelsen - Wicca-Bevægelsen's opståen


Wicca-Bevægelsen
Wicca - en religion eller blot en alternativ livsstil?

(Tilbage | Start | Næste)

Den historiske arv

Der er mange forskellige meninger om, hvorvidt wicca stammer fra før eller efter Kristendommen opstod, men ifølge Stein Jarving (*1) stammer den fra traditioner, mennesket havde for over 4000 år siden, da man har fundet statuer af en frodig gudinde, og af en gud som skulle være hendes elsker. Det stammer fra Indien hvor de tilbad begge guder og som har været grobund for mange traditioner i nutidens kendte og udøvende religioner.
Ifølge Scott Cunningham (*2) er det nærmere fra shamanismen wicca stammer fra.
Shamanismen (*3) siges at være den første religion, som rejsende fra 1600- og 1700-tallet kunne berette om efter at have mødt tungusere i grænselandet mellem Kina og Rusland. Shamanerne var de første mennesker der besad viden, og som folk kom til for at finde svar på de eventuelle spørgsmål, de brændte inde med. Det var både mænd og kvinder som dengang besad denne åndelige forbindelse og magiske viden. Shamanerne bruger urter, smerte og trommer til at komme i en form for trance, hvor de får kontakt til åndeverdenen. Det samme gør wiccanere når de mediterer og laver cirkelmagi. De mange ritualer shamanerne havde, har wicca stadig i en mere eller mindre ændret version, men de spirituelle rødder skulle stamme herfra.


Heksene i Europa

Kigger man tilbage i historien og de mørke tider, vækkede begrebet hekseri frygt og rædsel blandt mennesker. Dette var især i bondesamfundene i Middelalderen. Hekse blev betegnet som onde og farlige og blev af kirken forfulgt, hvorefter de beskyldte blev henrettet. Man mente dengang at hekse var i ledtog med djævelen. Uheld, dyrs pludselige dødsfald og mislykket høst blev anset som værende forbandelser og hekseri.
I sidste del af 1400-tallet ændrede det sig drastisk fra at have været enkeltanklager for hekseri af naboen, til at det nu blev samfundets opgave at jagte disse hekse og sætte en stopper for dem. Det kunne nu være fatalt at være en smule anderledes end andre, og derfor blev rigtig mange anklaget selvom de var uskyldige. 1500- og 1600-tallet var meget præget af hekseprocesserne. Kvinder og meget få mænd blev tilfangetaget og tortureret for at få indrømmelser og muligvis informationer om flere hekse i deres omgangskreds, hvorefter de så blev henrettet. (*4)

Derfor er det ikke alle wiccanere der bruger begrebet ”heks” om dem selv, netop fordi det historisk set har en negativ betydning. Ordet heks betyder ellers netop det, som en wiccan er og står inde for, nemlig et menneske der er i pagt med naturen og dyrker dens guder og gudinder. De er mere opmærksomme på naturen end andre mennesker og bruger de tegn, der ligger i naturen til ritualer hvor de takker guderne for livet.


Wicca's begyndelse

Bevægelsen wicca startede for alvor i 1954, hvor en mand ved navn Gerald Brosseau Gardner (1884-1964) udgav sin første bog om wicca. Han havde boet i flere britiske kolonier i Asien da han var ung, og der blev han interesseret i forskellige orientalske religioner. Efter at han derefter flyttede tilbage til Storbritannien og havde været med i en okkult kreds, begyndte han at brygge på sin egen form for religion. Dette skete i 1940'erne.

I starten var det igennem romaner han fik spredt sine idéer, men efter at den britiske lov, der forbød hekseri, blev opløst, begyndte han at leve efter sin nyfundne trosretning. Nogle år efter skrev han en bog, som skulle vise sig at blive starten på, hvad vi i dag kalder wicca.
I bogen påstod han, at han var medlem af en coven som udøvede denne religion, men det har senere været bevist, at man ikke har kunne finde belæg for dette, og nogen mener det kun var ren fantasi.
Dog begyndte han sammen med sin lærling, Doreen Valiente, at skrive den første Book of Shadows.

Denne hellige bog er i dag en personlig bog for den enkelte wiccan eller coven, hvori man har udformning af ritualer stående, opskrifter på forskellige brygge, beretninger om åndelige oplevelser, besværgelser, dyrkning af guderne, magi og andre personlige ting, som man som wiccan gerne vil videregive til efterkommere. Dette er en hellig bog, som biblen er for Kristne. Der findes dog ikke kun én Book of Shadows, men mange forskellige, da dette som sagt er en personlig bog for udøvere. Den bliver udarbejdet i løbet af rækken af wiccanere der får den i besiddelse. Derfor er der stor forskel på dem. Men er man i et coven, så er det en som man deler imellem sig, og som man genskriver for at sprede dens indhold til flere personer. (*5)

Mange af de ritualer og traditioner Gerald startede, er i dag ikke længere brugt, men der er nogen som har holdt ved med mere eller mindre fornyelse.
I 1960'erne kom wicca til USA, hvor den er meget udbredt i dag, men er senere hen også kommet til Sverige. Det er de 3 lande – inkl. Storbritannien – hvor man ser den største dyrkelse af wicca. I Danmark er det endnu ikke en så kendt trosretning og der er uenighed om hvorvidt den er godkendt som religion. (*6)


Hvad er wicca?

Religionen har forskellige navne alt efter hvem du spørger. Vi har selvfølgelig ”Wicca”, men der er også ”The Craft”, ”The Old Religion” og ”Benevolent Witchcraft ”. Det er en del af det mange kender som Paganisme. Dog er det mest brugte navn for denne religion ”Wicca”. (*7)
Mange tror at wicca og heksekunst er en og samme ting, men de to ting er lige så forskellige som religion og magi. Wicca er definitionen på den natur- eller mysterie-religion som den er, og heksekunst er den magiske praksis som bruges inden for religionen. Så når man siger heksekunst er det ikke kun wicca, men kan også være en del af andre religioner som har det magiske som en del af dem.

Selve navnet ”wicca” er et oldengelsk ord som betyder ”maskulin”. Dette er ikke umiddelbart noget man havde forventet, da man oftest hører om kvinder der dyrker wicca. Det feminine ord er derimod ”wicce”. Begge betyder ”en udøver af heksekunst”. Dette bruger man ikke som betegnelse af udøvere, men det gør man med ordet ”wiccan”. Dette beskriver både kvinder og mænd der dyrker wicca. (*8)
Wicca er en nyhedensk naturreligion som dyrker alt fra naturen til krystalmagi, urtekundskab, årstiderne og runemagi. Mange af de traditioner og ritualer de har, minder meget om det andre religioner også bruger. Dette skyldes at religionen ændrer sig sammen med udviklingen af omgivelserne, og at den er bygget op på det spirituelle og naturlige, som man dyrkede tidligere.
Det er en religion med mange variationer. Den kan ikke som sådan sammenlignes med for eksempel Kristendommen, da der er mange faste retningslinjer i den, hvorimod inden for wicca er der ikke nogen sand eller rigtig måde at udøve den på. Den bygger meget på individualisme.

Man anvender magi, men ikke den slags magi som mange vil tænke når de høre det. Det er ikke som man ser i mange film og læser om i mange fantasy-bøger, men det er magi fra naturen. For eksempel en perfekt blomst i naturen kan være magi inden for wicca. Magi findes overalt omkring os, i alt og i os. Det kaldes religiøs magi. Dette er dog ikke det eneste man dyrker, men det er en lille del. Dette er også noget som jødedommen anvender, når de transformerer brød til Jesu legeme og vin til blod. Det er samme form for magi. Mange wiccanere har også troen på reinkarnation som i de østlige religioner.

Inden for wicca leder man ikke efter nye medlemmere, som mange andre religioner gør. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke ønskes nye medlemmere, men det er ikke en religion der sælger sig selv og prøver at overbevise folk om, at det er den eneste rigtige vej til det guddommelige, for det er ikke den holdning wiccanere har. Tror man på det som wicca står for, er det en mulig vej at gå, men ikke nødvendigvis den eneste. Det er altså op til den individuelle om det er den tro man vil vie sit liv til.
Førhen skulle man kende en indviet wiccan for selv at få adgang til en coven og blive indviet. Men fordi religionen tilpasser sig sine omgivelser, ændrer ting sig og det er nu i dag ikke noget problem at være en wiccan. Du behøver ikke være indviet i en coven, dette er dog stadig en mulighed, men fordi der kan være langt til den nærmeste, så har man nu mulighed for at stå på egne ben og udøve sin tro og stadig kunne kalde sig en wiccan. Solo-udøvere får deres viden fra bøger, nettet og personlig erfaring, hvorimod i et coven deler de det med hinanden, og man får derved en bredere viden. I et coven møder man enten en ypperstepræstinde eller en ypperstepræst som man ser som sin leder. Dette betyder dog ikke at denne person er den man tilbeder, men det er den person som oftest har den kraftigste kontakt til guden og gudinden, og det er ved hjælp af den person at man få får skabt den i resten af cirkelen.

Fordi der heller ikke er nogle direkte retningslinjer for hvordan man skal dyrke wicca, så er der ikke noget der er forkert, medmindre man selvfølgelig ikke kan overholde sit løfte til den trosbekendelse wicca har. Går man imod den så har man svigtet Guden og Gudinden og ikke mindst sig selv. (*9)



(*1) Jarving, Stein. Magi og Heksekunst, 2000 – s. 24
(*2) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988 – s. 19
(*3) Hammer, Olav. New Age – En ny folketro?, 1997 – s. 94
(*4) Hammer, Olav. New Age – En ny folketro?, 1997 – s. 110
(*5) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988
(*6) Hammer, Olav. New Age – En ny folketro?, 1997 – Kap. 7

(*7) Link
(*8) Drury, Nevill. Magi – Fra shamanisme til tekno-magi, 2003 – s. 162
(*9) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988 – Kap. 1


(Tilbage | Start | Næste)