Wicca-Bevægelsen - Wicca som religion


Wicca-Bevægelsen
Wicca - en religion eller blot en alternativ livsstil?

(TilbageStart | Næste)

Trosbekendelsen

Inden for Wicca har de også en trosbekendelse som de lever efter. Den hedder The Wiccan Rede. I den står der kort fortalt at, du skal leve og elske som du ønsker andre skal mod dig selv. Man bruger sin cirkel for at holde onde ånder ude, og der er forklaret hvordan du gør dette ved at gå med urets retning når månen tiltager og mod uret når den aftager. Man skal være åben og synge rimende samler.
Der står forklaret hvordan man hylder Guden og Gudinden ved at holde sig til traditioner og ritualer hele året igennem ved de 8 helligdage man har inden for wicca.
Der står meget om tilbedelsen af forskellige træer og ting i naturen. Man skal huske på at, hvad man giver ud til andre får man tilbage igen, både det gode og det dårlige. Og når uheldet er ude skal man bære stjernen ved sin pande, da dette skal hjælpe en på vej. De sidste to sætninger i trosbekendelsen lyder således:
”Otte ord forklarer wicca's regel;
Gør hvad du vil, blot du ingen skader.”
Dette gælder også skade mod sig selv, da det også vil bryde denne regel. Det lever stort set alle wiccanere efter og går man imod den, har man svigtet sig selv og guderne.

Udover trosbekendelsen er der også Kraftens Lov (*1) som lyder således:
  1. Kraften må ikke bruges til at skade, såre eller kontrollere andre. Men hvis behovet opstår, må den godt bruges til at beskytte dit eller andres liv.
  2. Kraften må kun bruges, når det er strengt nødvendigt.
  3. Kraften kan bruges for egen vindings skyld, men kun hvis den ikke skader nogen.
  4. Det er ikke klogt at modtage penge for brug af kraften, da de hurtigt kommer til at kontrollere modtageren heraf. Vær ikke som så mange andre religioner.
  5. Brug ikke kraften til at opnå position, da dette stiller wicca mysterierne og magien i et dårligt lys.
  6. Husk altid på, at kraften er en hellig gave fra gudinden og guden, og som sådan aldrig bør misbruges eller udnyttes.
  7. Dette er kraftens lov.
Sidst men ikke mindst er der Heksens tretten mål(*2) og den lyder sådan her:
  1. Kend dig selv 
  2. Kend din kunst 
  3. Lær
  4. Brug din viden klogt 
  5. Opnå balance 
  6. Hold orden i dine ord
  7. Hold orden i dine tanker 
  8. Festlighold livet 
  9. Følg jordens cyklus
  10. Træk vejret ordentligt og spis sundt 
  11. Brug din krop
  12. Meditér 
  13. Ær gudinden og guden

Guderne

Inden for religionen wicca er der en Gud og en Gudinde. Disse to er ikke vigtigere end hinanden og kan ikke holdes hver for sig, da de er en del af ritualerne i løbet af et år, og de har hver deres vigtige betydning for naturen. De komplimenterer hinanden som yin og yang. (*3)
De er ikke nogen specifikke guder, og derfor er det frit for hvad den praktiserende giver dem af personificering. Det kan være en gud eller en gudinde som man kender til, som står for det samme som de ting som Guden og Gudinden. De er i alt omkring os i naturen og sjælen.

Guden er kendt som ”Den Hornede Gud” og ”Solguden”, og det er dette som har gjort at folk før i tiden har troet at denne var djævlen. Han repræsenterer de vilde skove i naturen, jagt, seksualitet, vilde dyr, de brændende ørkner og de høje bjerge. Han anses også for at stå for stjernerne da de ude i universet er små sole. Han er den modne naturs hersker og uden ham og solen ville der ikke være liv.

Som Gudinden er Guden også tosidet og indeholder også noget dystert. Han er nemlig også guden der hersker over døden og genopstandelsen. Han er guden der dør for at blive genfødt af Gudinden. Dette sker ved helligdagen Yule. Han modnes herfra sammen med naturen og drager tilbage til underverdenen igen omkring Samhain.

Guder med samme funktioner og som wiccanerne ofte personificerer ham med er guder som Osiris, Pan og Cernunnos, som alle har horn og andre dyriske træk. (*4)
Symboler wicca bruger i forbindelse med Guden er ting som følgende; sværd, horn, guld, spyd, tryllestave og knive.

Gudinden er Moderen til alt på Jorden, skaberen men også ødelæggeren, hvilket gør hun skaber balance mellem liv og død. Hun hersker over månen, stjernerne, himmelen og underverdenen.
Hun bliver oftest personificeret som kendte gudinder der har samme funktion. Derfor bliver hun ofte set som jomfruen Artemis, forførersken Afrodite, Isis og Hektate.

Hun bliver også afbilledet som den trefoldige gudinde; Jomfruen, Moderen og Den Gamle Kone.
Jomfruen symboliserer skabelse, renhed og forførelse. Som Moderen er hun beskytteren og frugtbarheden. Den Gamle Kone er det sidste trin og her er hun ødelæggeren, nattens hersker, visdommen og sørger for at alt nedbrydes og genbruges til genopstandelse.
Hun når alle disse stadier på et helt år. (*5)
Symboler wicca bruger i forbindelse med Gudinden er ting som følgende; heksekedler, fem-kronsbladede blomster, spejle, perler, halskæder, sølv og smaragder.

Både Guden og Gudinden bliver tilbedt i løbet af hele året igennem ritualer ved de 8 helligdage der er i årshjulet. Ritualerne passer til årstiden de ligger i og alt efter det er det enten Guden eller/og
Gudinden der bliver hyldet. (*6)


Årshjulet og helligdagene

Wicca handler meget om at hylde naturen og årstidernes skiften, og derfor har de et såkaldt årshjul hvor disse dage står skrevet. Der er 8 sabbatter i løbet af et år, og de 4 af dem er solhverv- og jævndøgnsdage og de sidste 4 er rituelle fester som har fulgt med som gamle folkefester.

Udover disse 8 dage i løbet af året fejrer wicca også de 13 fuldmåner ved at holde fester og hylde gudinden.
Disse sabbatter bruger de til at hylde guden og gudinden og naturens forandring i løbet af et år. Alteret bliver dekoreret alt efter hvilken sabbat de fejrer og der hører også forskellige ritualer og besværgelser til.




Yule (vintersolhverv) – omkring 21 december
Gudinden føder her guden ved juletid, hvor dagene er korte og mørke. Naturen er gået i hi og man ser frem til lysere tider og solens genfødsel. Under ritualerne har man tændt stearinlys eller et bål, for at fejre guden's og solens fødsel og ser frem til at naturen igen bliver frugtbar.

Imbolg (kyndelmisse) – 2 februar
Gudinden har genvundet sine krafter efter at have født guden, og de lyse dage får naturen til at vågne op. Imbolg er også kendt som faklernes fest, og det skyldes at man her fejrer det med en masse bål og fakler.

Ostara (forårsjævndøgn) – omkring 21 marts
Foråret er for alvor kommet, og gudinden spreder sin frugtbarhed, og guden er ved at være voksen. Dagene og nætterne er lige lange og lyset besejrer mørket. Det er en god tid til forelskelse og tiden hvor man sår de ting man skal have glæde af det næste års tid.

Beltane (majaften) – omkring 30 april
Guden er nu blevet voksen og gør kur til gudinden. På denne sabbat bliver gudinden gravid og man fejrer hendes frugtbarhed ved et ritual med dans om en majstang. Man bærer blomsterkranse på hovedet hele dagen igennem og man spreder kærlighed til alle. Det er jagt- og såtid og man slutter dagen af med bål.

Litha (midsommer solhverv) – omkring 21 juni
Naturen står på sit højeste og man fejrer de lange lyse dage med bål. I dag fejrer man Sankt Hans som er udspringer af denne sabbat. Det er en tid hvor man laver urteposer for at komme af med eventuelle problemer og brænder den over bålet.

Lughnasadh (brødmesse) – 1 august
Det er tiden hvor høsten slås, planter afblomstrer og hvor guden mister sin styrke. Gudinden er tydeligt gravid nu og man fejrer den overflod som man nu har.

Mabon (efterårsjævndøgn) – omkring 21 september
Dag og nat er igen lige lange og høsten er ved at være ovre. Guden gør sig klar til at skulle til underverdenen igen. Naturen trækker sig tilbage og man går koldere tider i møde og gudinden skal snart genføde guden.

Samhain (allehelgenesaften) – 31 oktober
Guden forlader gudinden og man fejrer de døde. Dagene bliver kortere og sløret mellem den fysiske og åndelige verden er meget tynd og man mindes sine kære. Årets cyklus er nu slut og man starter forfra. Man fejrer det ved at tage godt for sig af årets afgrøder og man laver løjer med hinanden.


Ritualer og Magi

Ritualer og magiske tekster var før hemmelige for ”ikke-indviede” wiccanere, men efter der begyndte at blive skrevet bøger om wicca, er de kommet ud i offentligheden og kan nu blive brugt af alle interesserede.
Ritualer laves når man har brug for renselse eller styrke til at komme igennem personlige ting. Det er også noget man laver når man skal hylde sabbatter og guderne i løbet af året. I disse ritualer laver de fleste wiccanere magi. Det kan være alt fra styrkelsesmagi, heelingsmagi, frodighedsmagi og renselsesmagi.

Oftest laves ritualer ved fuldmåne eller ved de 8 sabbatter. Mange wiccanere har deres personlige traditioner når det kommer til ritualer. Nogen tager et renselsesbad, bærer en kittel og har endda nogle personlige redskaber med sig.

De skaber også magi via krystaller og runer.
Krystaller og sten bruges til at øge virkningen af de ritualer man benytter dem ved. De bruges for eksempel til at danne cirkler og stenaltre eller ved meditation.
Gudindens sten er generelt lyserøde, grønne eller blå. Gudens er oftest orange eller røde. Gudindens symboliserer månen eller Venus og gudens, solen eller Mars.

Krystaller bruges for eksempel til lysmagi, hvor man vælger et stearinlys med den farve der symboliserer, det man gerne vil fremhæve og man ridser så med en kvartskrystal et symbol, gerne en rune, i lyset som igen skal styrke magien. Man tænder derefter lyset, ligger krystallen ved foden af det og kanaliserer så sin magi ved lysets skær.

Runer kan man spore helt tilbage fra de før-kristne tider og har siden været blevet brugt af mange kulturer. Mest kendt er de fra vikingetiden, men selv wiccanere bruger runer den dag i dag. De tror ikke at selve runerne har magisk kraft, men at de først bliver det når udøveren ligger energi i brugen af dem. (*7) 
Runerne inden for wicca ligner ikke alle sammen dem som man kender. De har nogen som passer til det de ønsker at symbolisere.


Ritualer laves i renset cirkler, enten som coven eller enkelt person, og det er et helligt sted for wiccanere. De dannes oftest i naturen, da naturen er et af de helligste steder for dem.

Når en cirkel dannes placeres der et lys i hvert verdenshjørne, og de symboliserer henholdsvis; jord, luft, ild og vand. Det femte element, ånd, fremmanes gennem ritualet som man laver. Disse 5 ting symboliserer de 5 spidser på pentagrammet som man inden for wicca bruger meget. (*8)

Selena Fox, som jeg også har gennemført et kort interview med, udtaler at hun skiller ritualer ad i tre dele: Forberedelse og orientering. Selve ritualets arbejde eller fokus. Afslutning og tilegnelse. Som afslutning af disse ritualer er det for wiccanere meget vigtigt at jordfæste sig, inden de forlader deres cirkel, og det kan de gøre ved at spise kager og drikker vin sammen (*9), og andre sætter sig på jorden for at kanalisere de energier de har hidkaldt tilbage til den så man næste gang kan hidkalde dem igen.


Redskaberne

De redskaber der bruges ved ritualer ved alteret, som enten er i en renset cirkel eller et fast sted i hjemmet, er oftest følgende:

En athame, som er en tveægget kniv, men symboler indgraveret. Denne bruges som kanal til den magiske kraft man fremkalder, og den bruges ofte også til at tegne cirkelen med. Der står også et bæger som man drikker af ved ritualer hvor der indgår indtagelse af vin, vand og andre væsker. Et røgelseskar er vigtigt ved dannelsen af en renset cirkel. Man afbrænder bestemte former for røgelse alt efter formålet med ritualet.
Wiccanere der hylder den trefoldige gudinde har også en kandelaber stående. Det er en trearmet lysestage, hvori der sidder et lys for Jomfruen, Moderen og Den Gamle Kone. Jomfruens lys er hvidt, Moderens rødt og Den Gamle Kones er repræsenteret med et sort lys.

Alterduen er en af de centrale ting på alteret. Farven kan variere, men er oftest sort eller hvid. Herpå kan symbolet, pentagrammet, være trykt, som er et symbol for alle elementerne.
På dugen befinder der sig beholdere til salt og vand, som bruges til renselse. Skyggebogen (The Book of Shadows) er også at finde her sammen med sine personlige krystaller.

Figurer af guden og gudinden har de fleste wiccanere stående ved alteret. Oftest er det kun gudinden man ser, da hun er den der repræsenterer det meste, men det betyder ikke at guden ikke også er vigtig. (*10)

Derudover er der redskaber som bålet og kåben som man benytter ved sabbatterne.
Urter er også en vigtig ting iblandt redskaberne ved et sabbat ritual. De bruges også til besværgelser og ofte bruges en morter til at forberede dem.
Inden for wicca plukker man kun det man har brug for, som en tak for den gave gudinden har givet naturen. Ved at man så skal ud og hente urter, grønt og blomster igen ved næste brug, får dem til at føle sig som ét med naturen og viser den og guderne respekt. (*11)



(*1) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988 – s. 211
(*2) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988 – s. 217
(*3) Søndergaard, Ann Steendahl, 2009 – Se link
(*4) Link
(*5) Link

(*6) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988
(*7) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988
(*8) Søndergaard, Ann Steendahl, 2009 – Se link
(*9) Drury, Nevill. Magi – Fra shamanisme til tekno-magi, 2003 – s. 186
(*10) Drury, Nevill. Magi – Fra shamanisme til tekno-magi, 2003 – s. 183

(*11) Cunningham, Scott. Lær at forstå og praktisere Wicca, 1988 – s. 238