Konklusion
Wicca er svær at finde den helt gamle og spæde start på, da der er så mange forskellige meninger om, hvor man kan sige den har sine rødder fra. Der er folk der mener, at den stammer fra før Kristendommen blev til og andre mener, at den har rødder fra shamanismen. Efter at have læst på et par bøger, nogle forskellige artikler og har læst om hvordan flere wiccanere har det med dette, så er jeg blevet overbevist i min egen tro om, at det stammer helt tilbage fra før Kristendommen. Der er for mange ritualer, traditioner og gudetilbedelser som tyder på, at det kan spores helt tilbage dertil, til at jeg kan tro andet.
Med tiden har man så samlet andre traditioner og ritualer sammen i en bunke, og har så i 1954 fået sat ord på hvad denne religion går ud på og givet den et navn. Gerald var den endelige stifter af bevægelsen, og mange wiccanere ser dette tidspunkt som wicca's fødsel. Han havde i sin ungdom boet i flere britiske kolonier i Asien og har der fundet interessen for det orientalske, og da han flyttede tilbage til Storbritannien og blev en del af en okkult kreds, begyndte han at brygge alt dette sammen og startede så det, vi i dag kender som wicca.
Før det har der i historien været mange misforståelser, når det kom til denne form for magisk naturreligion og ordet ”heks”, og der blev i en længere årrække brændt kvinder og mænd på bålet fordi de blev beskyldt for at være hekse og for at tilbede Djævelen. Mange var dog uskyldige.
Wicca er en naturreligion der ændrer sig med tiden så den følger med udviklingen i vores omgivelser. Den holder dog traditioner og faste ritualer ved det gamle, men der sker små ændringer hele tiden, som vi kommer frem i tiden og som trosretningen spredes hos verdens befolkning.
Der er ikke nogen forkert eller rigtig måde at udøve wicca på, og det betyder også, at folk inden for wicca ikke er ude og sige, at dette er den eneste rigtige måde at komme i kontakt med guderne på. Dette er bare én måde at gøre det på, og hvis man føler at wicca er det rigtige for en, så er det en mulig vej at gå. Det er en åben og individuel trosretning som tilbeder naturen og dens cyklus året rundt. Dette gør de ved at danne magiske cirkler og tilbeder guden og gudinden på de mærkedage de har 8 gange om året og de 13 fuldmåneaftener der er. De har besværgelser, opskrifter på brygge, der skal hjælpe dem til at fremhæve deres energier i jagt efter magien, og de har redskaber som er hellige for dem ved et alter.
Mange er stadig i tvivl om, om dette er en religion, men efter at have undersøgt hvad der skal til for at kunne blive godkendt som en trosretning, så kan jeg bekræfte, at det er en religion. Den er officielt en religion i mange engelsktalende lande, så det ville være forkert at kalde det en udelukkende livsstilsretning. Ja det er en anderledes måde at leve sit liv på når man er wiccan, men det er ikke kun en overfladisk livsstil. Det er en tro man har, som kristne tror på Gud og muslimer tror på Mohammed, og derfor lever efter de trosbekendelser der er inden for deres religion.
Mange har også sat spørgsmålstegn ved, om dette er en trosretning der er samfundsskadelig. Jeg er nået frem til den konklusion, at jeg ikke vil mene den er skadelig på nogen måde. Der er regler inden for religionen, om hvordan man skal udøve wicca, hvordan man skal være overfor hinanden, naturen og sig selv. Overholder man disse ting, vil det ikke kun gavne jorden men det vil også give udøverne mere jordforbindelse, og man vil være mere åben overfor naturen og energierne omkring os alle sammen.
Det lader til at dette er en stødt voksende trosretning som flere og flere får kendskab til, og som før eller senere bliver en godkendt religion i flere lande verden rundt. Det magiske, naturlige, mystiske og det åbne i religionen gør den attraktiv for mange, og derfor vil det være en religion, som vi vil høre langt mere om med tiden. Det vil jeg se frem til, og det har været en ære at have været i kontakt med en af nutidens største wiccanere og fået hendes holdning til, hvordan det er at være en wiccan og hvad den betyder for fremtiden. Wicca er spændende og sprudlende og så synes jeg, at den tiltaler mig langt mere nu end den gjorde før jeg gik så meget i dybden med den.
