Dagens Jule Gæst - Simone Husum



Byd velkommen til

Jeg hedder Simone Husum og jeg er en kreativ sjæl som altid har gang i et eller andet spændende projekt. Jeg er fra 1987 og jeg bor i Næstved. Når jeg blogger, laver YouTube videoer, opdaterer på Facebook eller Instagram går jeg under navnet Simsesworld og her kan du følge mig på min kreative dagligdag.

Hvad kan få dig i julestemning?
Hvis jeg skal i rigtig julestemning indenfor, så står den på julemusik, klippe klister i hele huset, julebag og dejlige mennesker. Hvis det derimod skal være udendørs så elsker jeg at gå på julemarkeder og se alle de håndlavet ting samt at gå ud og finde og fælde mit helt eget juletræ. Det er så fantastisk at være ude i kulden og få varmen på en kop varm kakao, eller komme hjem efter en lang dag og bare nyde stemningen med et tæppe og en god bog.

Hvad er efter din mening det bedste ved julen?
Det absolut bedste ved julen for mig er nærværet og hyggen som det giver imellem mennesker. Jeg elsker min familie og mine venner og jeg syntes det er fantastisk at bruge tid sammen med dem, og bare hygge på fuld skrue. Yderligere elsker jeg at give personlige gaver. Gaver hvor man tænker ”Denne gave er perfekt til …” Det behøver ikke være noget som personen har ønsket sig, men bare en ting som bare passer perfekt til personen.


Vil du helst give eller gå gaver juleaften? (Begrund gerne dit svar)
Som skrevet her over, så ELSKER jeg at give gaver, men, men, men, men…. Jeg elsker også selv at få gaver. Jeg giver ikke gaver for at få gaver. Men det lille barn som stadig er inde i mig må indrømme at det er FANTASTISK at få gode og personlige gaver.

Har du før prøvet at få et kys under en mistelten? (Hvis ja - Fortæl! Hvis nej - Kunne du tænke dig det?)
Idet jeg har en fantastisk kæreste, nej hov, forlovet ♥ så har jeg fået et kys under misteltenen og det er en vildt sød lille juletradition. Jeg må huske at finde en igen i år og give ham det første kys som forlovet under misteltenen ♥

Hvad er dit største ønske til jul?
Mit største juleønske i år, den er svær. Jeg har ikke de helt vilde juleønsker. Jeg er så dårlig til det der med ønskelister, fordi jeg ofte selv kommer til at købe de fleste ting, når jeg mangler noget. Jeg håber bare at jeg får nogle gaver hvor jeg tænker – ”FEDT, det er jo lige mig”, eller ”Det havde jeg helt glemt at jeg ønskede mig”

Hvor skal du holde jul i år og med hvem?
I år skal jeg holde jul hjemme hos mine forældre, sammen med en stor del af familien. Det bliver super hyggeligt og da mig og min bror er de eneste ”BØRN” der kommer i år, så er jeg sikker på at vi bliver forkælet ♥ Det er en aften som jeg virkelig ser frem til. Den stemning der er d. 24 er bare helt unik og jeg glæder mig som om jeg var en lille pige på 4 år :)


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)