Jeg har været meget stille her på bloggen den sidst uges tid. Der har ikke rigtig været så mange personlige indlæg - eller indlæg i det hele taget. Jeg har bare haft nogle rigtig trælse dage og det hjælper ikke at jeg stadig ligger syg. Lever af yoghurt og det er ikke ligefrem noget der giver mig særligt meget energi, så på den front er jeg også lidt død. Det irriterer mig, for jeg vil så gerne en masse ting, men får det bare ikke gjort. Håber dog at næste uge bliver bedre, og at jeg der også vil have en masse inspiration til indlæg.
Dagen i dag har igen været en af de sløve af slagsen. For ikke at gå helt i hundene så har jeg sat mig med det kreative, så jeg kan komme lidt videre med det. Har fået lavet lidt nye ting og har nogle flere i tankerne. Men det begynder bare at blive lidt..... umotiverende at lave når man endnu ikke har fået svar på den vigtige mail jeg sendte afsted her den anden dag. Jeg er lidt bange for at det er dårlige tegn. Men jeg må give det en lille uge mere, selvom det bliver møg svært.
Fik også handlet lidt for nogle timer siden, da jeg som sagt er lidt træt af den yoghurt der. Har købt ind til råstegte kartofler, men nu hvor jeg sidder og tænker over det, så kunne jeg virkelig godt bruge noget mere. Tzatziki og måske endda lidt kylling. Kunne selvfølgelig godt smutte ned efter det, men.. argh.. Jeg ved det ikke rigtig. Kan være jeg venter til i morgen. I dag vil jeg prøve at se om jeg i det hele taget kan spise fast føde. Kan jeg det, så vil jeg handle ind til noget mere lækkert i morgen. :)
Og hvad sker der lige for vejret? Det er jo ikke ligefrem sommer. Temperaturen er derhen af, men der er ikke meget ved at det er klamt varmt når det er totalt overskyet. Vel? Så jeg håber snart solen kommer frem, så man kan få lidt farve på den blege krop. Og så man kan komme ud og tage lidt lækre billeder.
Men man burde måske udnytte det dårlige vejr nu det alligevel er her. Få gjort lidt rent, få ryddet ud i div. ting osv. Men i dag vil jeg fortsætte med det kreative.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)