#GoodieBoxDK Oktober 2017 - "Girls' Night In"

*Reklame* - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
Det er blevet dén tid på måneden igen - den tid hvor der skal kigges på Goodieboxen. Og denne gang er temaet "Girls' Night In". Altså vil boxen indeholde produkter der er perfekte til en aften hjemme sammen med veninderne eller sig selv. Den står på forkælelse og tøsesludder - eller noget i den retning. :P En skøn forkælelses-spa-aften. Se dét siger jeg altså ikke nej til.

Og her ser I så hvad denne måneds box indeholder:

● Human+Kind - Body Soufflé - Jeg har faktisk gode erfaringer med dette mærke, så jeg er ganske tilfreds med at finde denne body soufflé i boxen. Tuben er dog ikke ret stor, så tvivler på at der er til ret mange i den her. I hvert fald hvis det er hele kroppen der skal forkæles med den. Hvilket jeg synes er en stor skam. Den skulle blødgøre huden og give den en masse fugt. Duften synes jeg ikke rigtig passer til årstiden, men den vil derimod passe perfekt til Foråret eller Sommeren. Den dufter nemlig frisk og har nogle skønne noter af blomster. Ville dog ønske tuben var større og passede bedre til årstiden så man kunne bruge den nu.
Full size (30 ml) - Vejl. pris 55 kr

● The Vintage Cosmetics Company - Blemish Wand - Hmm.. Jeg har en del af disse urenheder-penne - i forskellige tykkelser og former. Og jeg synes faktisk ikke de fungerer helt som jeg ønsker de skal. De er dog bedre end hvis man bruge sine fingre. Så der skal nok være nogen der bliver glad for denne, men jeg... tja.. Jeg ved det ikke helt. I det mindste har den de to "ender" som jeg foretrækker at bruge når/hvis jeg benytter mig af disse, så det er jo egentlig en ganske okay ting. Men jeg kunne sagtens have undværet denne.
Full size - Vejl. pris 75 kr

● Balance Me - BB Natural Perfection Cream spf 25 - Jeg er på ingen måde fan af BB cremer, og derfor er jeg heller ikke særligt begejstret for at få endnu en med i boxen. De dækker ikke godt nok til mit behov, de er fedtede og så går min hud amok lige så snart der er solbeskyttelse i. Så det er ikke et brugbart produkt til mig. Men har man tør hud og ingen ting man ønsker at dække i ansigtet, så er de jo fine nok.
Travel size (10 ml) - Vejl. pris 299 kr for 40 ml

● Ling - Dual Moisture Emulsion - Denne var jeg ret spændt på at få testet. Den skulle nemlig være en serum og toner i én som skulle give en masse fugt. Jeg skal dog passe på med fugt når jeg har fedtet hud, men den skulle testes alligevel. Især når man kan slippe for både at påføre serum og toner - da det jo er i et og samme produkt her. Og det er faktisk et ganske okay produkt. Den trænger forholdsvis hurtigt ind i huden og efterlader den en smule... ikke fugtig, men helt klart mere fugtet. Jeg har ikke haft god erfaring med den om morgenen inden makeuppen, men om aftenen inden sengetid har den været ganske okay. De anbefaler godt nok at bruge den både morgen og aften, men som sagt så fungerer det ikke for mig om morgenen. Derfor bruger jeg den kun om aftenen. Har ikke set nogen speciel effekt af den, men det er nu rart at kunne springe et par trin over når man gør sig klar til at skulle sove om aftenen.
Travel size (30 ml) - Vejl. pris 599 kr for 118 ml

● Iroha - Hand Mask Gloves Repair - Disse har jeg ikke fået testet endnu, men jeg er meget spændt på at få dem prøvet. Har kun prøvet fodmasker og ansigtsmasker, så det bliver spændende at prøve nogen til hænderne også. Nu har jeg to (fik også et par med i en anden box), så der går nok ikke så længe før jeg tager springet og prøvet et af dem. :) De skulle give ekstra meget fugt til hænderne, og det har vi alle brug for når det bliver koldere i vejret.
Full size (1 stk) - Vejl. pris 59 kr

● Praha - Fodfil - Til sidst er der en fodfil. Jeg har faktisk manglet et eller andet til at få bugt med mine meget tørre fødder, så den er jeg faktisk ret glad for at få med denne gang. Disse glasfile er fine til den slags, så nu ser jeg frem til at kunne lave mig et fodbad en aften, ordne mine tørre fødder og til sidst smøre dem godt ind i en fed fodcreme. :) Dejligt!
Full size - Vejl. pris 111 kr

Det er langt fra en af de bedre boxe vi har modtaget. Jeg kan se at jeg ikke er den eneste der var ret skuffet da jeg kiggede i min box første gang, men der er dog et par produkter som jeg er okay tilfreds med nu. Jeg havde forestillet mig nogle langt mere lækre ting når nu det var en "Girls' Night In"-box, men.. tja.. Det er jo forskelligt fra person til person om hvordan den lige falder i ens smag. Personligt håber jeg at den næste box bliver bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)