Reklame for Hairlust - Modtaget til anmeldelse - Indeholder egne meninger.
● Hair Growth Formula Capsules + Hair Growth Formula Gummies
● Hair Growth & Repair Shampoo & Conditioner
● Scalp Follicle Treatment & Volumizer
● Eyelash Enhancing Serum
Lige en hurtig forklaring af min situation ang. voldsomt hårtab:
Hvis I har fulgt med her på bloggen og på mine sociale medier, så ved I at jeg sidste år i Efteråret pludselig begyndte at tabe meget store mængder af mit hår. Det endte faktisk med at jeg pludselig havde mistet omkring 75% af det og lægen kunne ikke finde nogen årsag hverken via undersøgelse af hovedbund eller blodprøver. Og det var skræmmende, for det var over en periode på lidt over en måned at den store mængde forsvandt. Jeg havde faktisk kun nogle få tjavser tilbage i længden og mit hår var så tyndt og skrøbeligt. Jeg har aldrig haft specielt tykt hår, så da så meget forsvandt havde jeg mest af alt bare lyst til aldrig at vise mig offentligt igen. Jeg kunne ikke sætte det op da hverken hårnåle eller elastikker kunne holde mine tjavser i en frisure. Jeg hadede mit hår og jeg stortudede hver dag jeg skulle i bad, fik et glimt af mit selv i spejlet eller når jeg kom til at strejfe mit hår med hænderne. Jeg havde virkelig ikke lyst til noget som helst. Jeg gjorde ikke noget ud af mig selv, jeg ville ikke ses med andre mennesker og jeg ville på ingen måde ned og handle hvor andre kunne se mig. Det var faktisk så slemt at jeg endte med at købe en hue i Vinteren og gik med den hele tiden og lignede noget der var løgn. Jeg kunne ikke holde mig selv ud.
Desperat begyndte jeg at søge efter produkter der kunne hjælpe mig, og jeg fik faktisk lov til at teste nogle produkter fra et andet brand før jeg fik testet disse fra HairLust. Så jeg har været igennem to forskellige hårtabs produkter og nu - 9 måneder eller deromkring senere - er der langt om længe ved at være synlige resultater.
● Min hovedbund er ikke længere så synlig når man kigger på mig.
● Håret har fået lidt tykkelse tilbage, så man ikke kan se direkte ind på nakken når det hænger løst.
● Jeg kan nogle dage faktisk holde håret oppe i en elastik uden at den glider ud af det.
● Mængden af hår jeg taber dagligt er reduceret helt ekstremt.
● Mine vipper der også blev hårdt ramt er ved at være tilbage til normalen igen.
Så alt i alt begynder det virkelig at hjælpe på det. Håret er stadig meget tyndere end det var før, men det bliver forhåbentlig bedre inden for det næste halve år. Jeg har planer om at klippe de slidte spidser af senere i denne uge, så til den tid kommer det nok til at se mere ... fyldigt ud. Uden rigtig at være det. Men ja.. Jeg fik jo taget et før- og efter-billede af både hår og vipper. Håret kan man tydeligt se en forbedring på (især i tykkelse - selvom det måske ikke er så tydeligt på billederne), men vipperne har været svært at vise resultatet på. Men de er faktisk både blevet en smule længere, der er kommet flere vipper tilbage og der falder ikke nær så mange af som der gjorde da det var rigtig slemt.
Det har faktisk været super rart at teste produkter over så lang en periode, og at der også var produkter til mere end et par uger eller en måned. Normalt får man jo ikke rigtig mulighed for at teste over så lang tid, og kan derfor ikke rigtig komme med en ordentlig anmeldelse da man ikke har mulighed for at se et ordentligt resultat. Så at jeg har haft til over to måneder i disse produkter (eller i hvert fald de flest af dem) har været fantastisk.
Jeg er lykkelig over at jeg langt om længe kan se at der sker noget. Og jeg glæder mig helt ekstremt til den dag hvor jeg igen kan sætte håret op i en frisure, fletning og andet. Rent faktisk få lyst til at gøre noget ud af mit udseende igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)