Hvis jeg skulle sammensætte min egen Witchy Hexmas Julekalender

Jeg ville ønske at der fandtes flere alternative Julekalendere, men det gør der bare ikke. Og da slet ikke i den witchy kategori. Jeg ved at der findes en med krystaller, men det er vist også det. Herhjemme i lille Danmark altså. Jeg kender til et par stykker Internationalt, men det er ikke nogen der er til at få fat i uden at skulle betale med begge arme og det ene ben. Ja de er pænt dyre. Og hvis jeg selv skulle sammensætte en så ville den også være stjernedyr, men åhhh! Drømmen lever stadig.

Den drøm er også grunden til at jeg kom på denne idé. Nemlig at komme med en idé til hvordan jeg synes den perfekte Witchy Hexmas Julekalender kunne se ud og indeholde.


Indpakningen

For det første så skal indpakningen jo også være lidt witchy. Jeg kunne sagtens have brugt noget Julet indpakning, da det jeg har er meget Skaninavisk og "dark aesthetic"-venligt, men jeg købte dette sorte (som jeg har ledt efter i nogle år nu) i år, så det ville helt klart være mit førstevalg til sådan en Julekalender her. Derudover så har jeg brugt noget sort snor, nogle cypres skud fra haven, noget sort voks og så et lille manillamærke.

Pakkerne ville jeg binde på en naturlig gren og hænge den på væggen sammen med nogle stjerner og måner i sort pap på snor, eller måske endda - hvis jeg havde det - putte dem ned i nogle store heksegryder med lidt grangrene i. Det ville se så perfekt ud.



Indholdet

Når det kommer til indholdet så er det jo meget personligt hvad men er mest til, men jeg har været henne og finde lidt blandet fra mit eget hjem, som jeg tænker kunne være super lækkert at få med i sådan en Julekalender. Og jeg har valgt lidt forskelligt, så der er lidt til enhver smag. Men da det jo er min egen "Drømme Witchy-Julekalender" så er det jo mest ting som jeg ville elske at finde i sådan en.

_ 1:_ En Krystal
Jeg elsker krystaller, og jeg synes at netop en krystal kunne være den perfekte første pakke i sådan en Julekalender. Dette er en Citrin, men man kunne jo vælge en hvilken som hekst slags.

_ 2:_ Røgelsespinde
Der findes så mange slags dufte når det kommer til røgelsespinde, så der er et bredt udvalg til enhver smag. Jeg elsker dog disse i duften "Sandelwood".

_ 3:_ Røgelses Holder
Når nu man har fået nogle røgelsespinde, så skal man jo også bruge en holder til dem. Og jeg ville elske at modtage sådan en lille heksegryde her til netop det. Så fin og simpel og super witchy.

_ 4:_ Duftlys
Jeg knuselsker duftlys, og selvfølgelig ville jeg synes at den slags i en Julekalender er perfekt. Dette er en del af et sæt jeg købte sidste år fra H&M og især størrelsen synes jeg er super fin til en Julekalender som denne. Og så er duften himmelsk!

_ 5:_ Krystal Armbånd
For at have lidt ekstra variation i indholdet, så kunne sådan noget som nogle krystal armbånd også være en idé. Jeg har selv disse to og jeg elsker dem! Så jeg ville ikke have noget imod at modtage sådan et i en Julekalender.

_ 6:_ Lille Heksegryde med Fake Plante
Lidt witchy decor er så fint og sådan en lille heksegryde her med en fake plante i kunne være virkelig fin at modtage. Perfekt til bogreolen eller ens alter/heksehylde.

_ 7:_ Selenit Stav
Dette er en massagestav - Jeg har desværre ikke en selenit stav der er flad - det er nemlig sådan en jeg ville putte i sådan en Julekalender her - men sådan en ville jeg virkelig gerne modtage, da den kan bruges til at oplade mindre krystaller på. Man ligger dem simpelthen på den flade selenit stav og lader dem være der natten over på en fuldmånenat.

_ 8:_ Salvie Smudge Stick
Man kan ikke sammensætte en witchy Julekalender uden at have en salvie smudge stick i. Det er så meget en must-have i ens witchy samling. Og så dufter den jo bare himmelsk når man brænder den af og renser hjemmet med den.

_ 9:_ Drømmefanger
Spørger I mig, så synes jeg at alle burde have en fin lille drømmefanger i deres hjem. De kan købes eller laves i mange forskellige størrelser, farver og udtryk, så det kommer meget an på hvilken stil man gerne vil have den i, men jeg elsker de personlige af slagsen, så hvis man kan inkorporere farver, krystaller og vedhæng så det passer til modtageren så ville det være rigtig fint.

_ 10:_ En lille Hekse Bog
En perfekt idé til denne dags pakke kunne faktisk være en helt ny "Book of Shadows" som man kunne starte op i det nye år, men derudover kunne sådan en fin lille besværgelses bog eller bog om Witchcraft også være fin. Sådan en lille lomme-størrelse. Så fin!

_ 11:_ Væg Dekoration
Der findes så mange utroligt smukke grafiske billeder på nettet som ville være perfekte til en Julekalender med dette tema, men jeg har kun det jeg selv har lavet til min billedvæg. Men jeg må nu indrømme, at hvis jeg fik sådan en billedramme her med et witchy tegn i, så ville jeg være mere end tilfreds. Jeg elsker denne ornamenterede stil.

_ 12:_ Krystal Coaster
Jeg er stadig på jagt efter mange flere af disse - og gerne i andre farver og flere størrelser. Og jeg ville elske at modtage sådan en i en Julekalender. Jeg ville faktisk blive lykkelig! Jeg elsker dem! Måske i en lidt tykkere version, da disse er ret skrøbelige, men som en coaster ville de være perfekte.

_ 13:_ Heksekrus og Ske
En perfekt efterfølger til den sidste "pakke" ville selvfølgelig være et krus og en tilhørende ske. Jeg elsker mit heksekrus og sådan et ville jeg derfor også elske at modtage i Julen. Og skeen kan man vælge alt efter hvad man synes der passer til kruset, men jeg synes disse kranieskeer er fantastiske. Og så er det sort. Perfekt!

_ 14:_ Duftlys
Dette duftlys er også fra det sæt det første duftlys kom fra. Det er samme størrelse og farve, men duften er anderledes. Og så længe der er variation i duften, så synes jeg det er helt okay at have nogle gentagelser i en Jule kalender.

_ 15:_ Varm Drik og Candy Cane
Når det er Jul så er det den perfekte tid til varme drikke, og man kan vælge at putte te, varm kakao eller andet lækkert i en Julekalender, og jeg synes blandt andet at denne Gingerbread Latte er så lækker! Og når de kommer i disse portions-poser så er de bare endnu mere perfekt til en Julekalender. Og til sådan en varm drik så kunne noget sødt til ganen også være en fin tilføjelse, og jeg har i denne "pakke" tilføjet en oreo candy cane. ;) Perfekt til en hyggeaften.

_ 16:_ Bjergkrystal Geode
Det er blevet tid til endnu en krystal. Det er jo noget der hører til det med den witchy stil, right? ;) Og denne gang tænker jeg at en smuk geode ville være perfekt. Især en bjergkrystal geode. Åhhh jeg er så glad for disse! De er så smukke!

_ 17:_ Håndcreme og Læbebalsam
Vi skal endelig ikke glemme den personlige pleje, og da jeg synes at alle Julekalendere - der ikke er spiselige - burde indeholde en håndcreme og en læbebalsam, så skulle denne Julekalender selvfølgelig også indeholde det. Og da det jo er Jul så synes jeg at disse gran- og appelsin-duftende produkter fra Yves Rocher ville være perfekte.

_ 18:_ Witchy Halskæde
Endnu en smykke-pakke kunne fx være en witchy halskæde. Jeg fandt disse to frem som et eksempel, men man kunne jo også vælge en halskæde med et krystal-vedhæng. Mulighederne er mange.

_ 19:_ Palo Santo Træ
Udover salvie så synes jeg også at palo santo træ er et must til samlingen. Og det dufter simpelthen så godt når man brænder det af. Så selvfølgelig skulle dette også være i min drømme Julekalender. ;)

_ 20:_ Tarot/Orakel Kort
Vi nærmer os Juleaften så et kort-sæt ville nu være perfekt. Man kan vælge enten Orakel kort eller Tarot kort. Det er igen alt efter hvad man er mest til og hvad man bruger mest.

_ 21:_ Poleret Krystal Sæt
Vi har indtil videre kun haft rå krystaller, og i denne dags pakke kunne et lille sæt af polerede krystaller være rigtig fint. Der findes så mange smukke krystaller, så mulighederne er mange til sådan et sæt. Og fordi vi er tættere på Juleaften nu, så er det ikke nok med én krystal. Derfor et lille sæt.

_ 22:_ Krystal Kugle og Holder
Man skal seriøst have en krystal kugle, og selvom jeg ville elske at have en af de store, så er disse små altså også super søde. Og de er også nemmere at finde plads til på hylden. Disse findes også i mange forskellige varianter og krystaller, så der er mulighederne også mange. Jeg har dog kun disse i alm. klar bjergkrystal. Og en holder til krystalkuglen skal selvfølgelig følge med.

_ 23:_ Duftvoks og Heksegryde Vokslampe
Selvom der har været et par duftlys allerede, så synes jeg også at nogle duftvokse ville være perfekte i en Julekalender. Især når man kan kombinere dem med en fin heksegryde vokslampe. Og denne er simpelthen så smuk! Når det kommer til duftvoksen så kunne duftene af grantræ og urter være to oplagte dufte. Disse er fra min duftvoks-pusher fra Duftverket.dk. ;)

_ 24:_ Bogserie med Hekse
Sidst men ikke mindst, så skal den sidste pakke selvfølgelig være lidt ekstra .... ekstra. :P Derfor kunne en bog eller bog-serie med hekse og/eller magi være en perfekt måde at slutte en Julekalender af på. Jeg har et par enkelte serier hvori der er hekse, og jeg ville elske at få sådan en bog eller serie på Juleaftensdag. Her viser jeg en bog fra nogle af de forskellige serier jeg har og som jeg varmt kan anbefale jer at læse.


Jeg har delt denne idé på min Instagram profil også, og jeg er faktisk ret spændt på hvordan folk - både her i Danmark, men også i udlandet - tager imod det. Det er jo som sagt ikke noget man kan finde ret mange steder - altså en witchy Julekalender - så det kunne måske give nogen idéen til at producere sådan en. Gerne herhjemme. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)