Små ændringer i hjemmet, kreative projekter og lidt online shopping

Dagen i dag så ifølge kalenderen helt anderledes ud end den viste sig at blive. Jeg skulle have leget lidt med noget makeup looks og læse, men jeg besluttede mig for at tage hul på et andet projekt, som jeg har villet have ordnet siden årets start. Min billedvæg var simpelthen blevet alt for kaotisk og.. for stor. Så jeg pillede det hele ned, fyldte huller ud og så skulle jeg igang med at sortere i alle mine ting. Hvad ville jeg genbruge og hvad skulle ligges til side og i morgen smides ned i kælderen. Og da jeg var tilfreds skulle jeg have det op på væggene igen.

Som I kan se så er den blevet super simpel og væggene virker så nøgne nu. :P Jeg har også en smule over min lænestol til højre for den store billedvæg. Den er dog blevet meget mere simpel, så den er ikke rigtig værd at vise frem. Og mit print med et ouija board samt planchette hænger over mit lille sidebord ved lænestolen. Så det hele er blevet ret simpelt som sagt. Nu skal jeg bare lige vænne mig til at det hele er blevet ret bart igen. :P Men jeg er super tilfreds. Dog vil jeg gerne have flere gevirer så dem skal jeg på jagt efter når tingene begynder at åbne op igen.

Det gik det meste af dagen med og nu sidder jeg så her og er godt træt i hele kroppen. Jeg orker ikke mere, så.. jeg har valgt at lade min craving få lov til at tage over her til aften. Jeg gider nemlig ikke at stå og lave mad. Så jeg har besluttet mig for at bestille noget jeg ikke har fået i snart 20 år. En durum! Ja.. jeg håber satme at de stadig er gode så jeg ikke bliver skuffet. Men jeg har dog bestilt en sodavand og nogle fritter med, så hvis den er en fiasko så får jeg da lidt at spise. Men kryds fingre! ;)

Men hvad er der så sket siden sidste update? Tja.. jeg har været med til at hjælpe en skadet bramgås, jeg har hygget med familien og nydt noget tid sammen med min søster og niece og så har jeg fået lavet endnu et kreativt projekt. I know.. jeg har gang i en del ting for tiden. Men det er rart. Og det sidste projekt var endnu en solfanger. I kan se min DIY her. Jeg manglede noget til vinduet i soveværelset, så jeg tænkte at endnu en solfanger med smukke prismer kunne være fin derind til, da solen om eftermiddagen om sommeren skinner direkte ind af det vindue, så det var oplagt. Og så er den i en måneform, så det er jo bare perfekt. Og jeg er vild med resultatet! Jeg har dog endnu ikke fanget den i solskin, men den dag det bliver muligt skal jeg nok poste en video og nogle billeder på Instagram og muligvis også herinde så I kan se den ordentligt.

Jeg håber at I har haft en god Vinterferie i sidste uge - eller stadig har det til dem der har det i denne uge. Jeg havde en skøn og afslappende uge og denne har været lidt det samme. Mine møder starter først op igen i morgen, så jeg havde lige et par ekstra dage til mig selv. Men nu er det også slut. Jeg har dog lidt at se frem til udover alle de dumme møder. Jeg har lidt bøger på vej og skal faktisk have købt lidt flere i den kommende weekend. Derudover har jeg bestilt mig lidt tøj også nu hvor jeg fik lidt penge tilbage i varme. Og jeg har fået bestilt mig nogle af mine kaffe- og kakao kapsler så jeg igen kan starte dagen med en skøn kop chokomokka. Ahhh det bliver så godt. :P Lidt selvforkælelse er et must midt i denne pandemi. Right? ;)

Nå.. jeg vil slutte af for denne gang. Jeg skulle gerne modtage min mad om lidt og så skal jeg hygge med lidt "Stranger Things" eller "Revenge". :D Time will tell. Ha' en god aften alle sammen!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)