Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Christoffer Holst - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Og nu er jeg klar med min anmeldelse af bogen her på bloggen. ;)
Hilda har aldrig rigtig kunne passe ind nogle steder. Det var en kamp i skoletiden hvor hun sakkede bagud i timerne, men hun fandt sin plads i køkkenet. Hun har en naturlig evne når det kommer til madlavning. Hun har dog kun mulighed for at udfolde sig derhjemme, da hendes job som køkkendame i det lokale børnehus ikke ligefrem er hvad hun havde drømt om. Men det er et job. Og hun er også lidt fanget da hun har en hemmelig affære med chefen. Men nu vil hun altså prøve kræfter med et madlavningskursus i Italien. Få sig en kulinarisk oplevelse. Så det vil hun bruge sin Sommerferie på.
Ved en tilfældighed møder Rasmus og Hilda hinanden og mødet er ikke ligefrem det bedste førstehåndsindtryk. Hilda står i en meget pinlig situation og Rasmus tror til at starte med at hun er hans stalker der er vendt tilbage for at plage ham. Og da de en uge senere støder på hinanden igen går det op for dem at de begge skal til Italien. Sammen. Men... så alligevel ikke. Planerne er ændret. Toscana er nu blevet ændret til Roslagen.
Holdet der er blevet tilbage og som tager imod Plan B består af Dante - en ung gut med store muskler og kronraget isse. Han virker lidt malplaceret, men et friskt pust til gruppen. Derudover er der også Marianne og Pia som er et pensionistpar der elsker at rejse rundt sammen og opleve god mad og vin. Pia er dog syg og selvom Marianne forsøgte at overtale hende til at blive hjemme i sin sidste tid, så insisterede Pia i at julegaven til Marianne ikke skulle gå til spilde. I gruppen er også Rasmus og hans søster Carina. Carina har glædet sig til at komme lidt væk fra familien og Rasmus er.. ja.. føler sig tvunget afsted og er ikke voldsomt begejstret for den akavede stemning der er opstået imellem ham og - sidste deltager - Hilda.
Paula er uddannet kok og har tidligere boet et par år i Italien hvor hun opdagede sin passion for Italiensk mad. Hun er kursusleder på dette madlavningskursus og hun er fuld af angst og bange anelser da hun nu er blevet nødt til at aflyse deres Toscana tur. Men der er en grund til det. Måske ikke den hun giver deltagerne, men... hun kan ikke afsløre sandheden. Så derfor er hun lettet over at der trods alt stadig er nogen der ønsker at blive og deltage. Nu må de bare få det bedste ud af det.
Og de ender faktisk alle med at hygge sig. Maden og selskabet er godt og venskaber opstår. Men da det ser mest lyst ud begynder der at falde mørke skyer ned over dem. Hemmeligheder bliver afsløret, ulykkelige hændelser spænder ven for lykken og længselfuld kærlighed bliver knust. Så var det hele bare én stor fejltagelse?
Men jeg savner nu noget krimi fra Christoffer Holsts side af. Det er der jeg synes han er bedst. Jeg er især vild med serien om "Cilla Storm" som jeg har læst de første to bøger i. Håber meget at jeg får lov til også at læse den tredje. ;)
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)