Reklame for forlaget Krabat og forfatter Stine Bahrt - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Men inden vi kommer til anmeldelsen af den nye bog. Kan I huske de steampunk briller som jeg lavede sidste år inspireret af forsiden på den første bog? Well.. I år var det tid til at lave endnu en lille rekvisit inspireret af serien. Og igen ud fra forsiden. Denne gang har jeg været lidt mere tro til forsiden. Jeg har nemlig fået lavet en steampunk pistol og et pistolhylster som man også kan se på forsiden. Pistolen er ikke en tro kopi da jeg ikke havde de rette materialer, og det var egentlig også gældende med hylsteret, men jeg fik alligevel et nogenlunde præcist look frem. Med en lille ekstra steampunk-detalje, da jeg synes det manglede. Tjek gerne begge rekvisitter ud på min instagram. Og I kan selvfølgelig også se begge ting på billederne i dette indlæg.
Og nu.. Her får I min anmeldelse af "Mekaniske Hjerter".
Nil begynder at tvivle på hendes evner og det er ikke et ret godt tidspunkt at gøre det på. Og ikke nok med det, men Dorian glider længere og længere væk fra hende. Har hun nu også mistet ham? Har hun helt mistet kontrollen over de forventninger folk har til hende? Konklikten mellem de evneløse og urværkerne vokser og Nil er nu vidne til kidnapninger, morbide forsøg på mennesker og feyer og portaler som slet ikke burde eksistere. Er hun roden til alt dette? Er hun skyld i al kaos og panik? Vil hun kunne rette op på det før det er for sent?
Hun har ikke noget valg. Hun må ind på fjendens side for at redde liv. Men det bliver en dyr pris at betale. Mange tab, skræmmende opdagelser og menneskehedens overlevelse blive sat i fare. Nil og vennerne skal tage nogle svære beslutninger. Beslutninger som måske ikke er de bedste, men som forhåbentlig kan få dem alle helskindet igennem denne katastrofale krig. Men vil befolkningen i Kuppelbyen blive reddet? Og vil Nil overhovedet være velkommen længere efter alt det hun har været skyld i? Og hvad med hendes venner? Vil de have noget med hende at gøre efter alt dette?
Vi har endnu ikke fået svar på hvor Nil har fået sine specielle evner fra - medmindre jeg har overset det? - og som gør hende så meget mere anderledes end de andre urværkere, men jeg håber at vi måske får løftet sløret for det i den tredje bog. For slutningen i denne bog er virkelig en kæmpe cliffhanger. Jeg vil ikke afsløre hvad der sker, men kan fortælle så meget at den næste bog i serien bliver noget af en spændende rejse. Og forhåbentlig får vi svar på mit spørgsmål på netop den rejse. Gør vi Stine? ;) Jeg glæder mig i hvert fald meget. Og jeg glæder mig til at se hvad forsiden af den tredje bog kan inspirere mig til at lave.
Denne serie er en skøn steampunk-serie fuld af magiske væsner, mysterier, personlig udvikling og skræmmende rejser. En virkelig kuup serie som helt klart får møtrikkerne i det indre til at danse. ;)
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)