Anmeldelse af "Som i et vintereventyr" af L. Sherman

Reklame for forlaget Augusta Publishing og forfatter L. Sherman - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
For noget tid siden fik jeg denne bog, "Som i et vintereventyr", tilsendt af den søde Ulrika Bjerregaard (L. Sherman) i en bogpakke med hendes bøger, og da det er en julebog, så besluttede jeg mig for at gemme den til Julen. Sååå.. here we are. :) Nu er det blevet tid til at læse og anmelde julebøger, så den blev lagt øverst i bunken. Og jeg har nu fået den læst. I ved hvad det betyder. Det er blevet tid til min anmeldelse.

Sebastian Fogg og Claire Leblanc mødte hinanden for første gang for 10 år siden igennem hans lillesøster, Tara, som Claire studerede sammen med. Og deres første møde blev hurtigt til en uforglemmelig aften. En aften fuld af kys og hede øjeblikke. En aften hvor de lavede en pagt. En pagt som ingen af dem siden glemte. Og nu står Sebastian med et problem. Hans søster har bedt ham om en tjeneste og han er en smule modstræbende. Da han er en succesfuld og benhård rejseanmelder og som er kendt for sine ærlige anmeldelser af hoteller i hele verden, så vil hun have ham til at hjælpe veninden Claire. Han skal skrive en anmeldelse af det hotel hun bestyrer. Men han er nervøs for at se hende igen.

Claire havde ikke planlagt at skulle hjem for at bestyre familiehotellet i de Franske Alper, men da hendes bror stak af fra ansvaret og forsvandt uden spor, så måtte hun rejse hjem og tage over. Og det står skidt til. De er tæt på en konkurs, og hvis ikke hun kan få vendt skuden, så må de smide håndklædet i ringen. Men måske kan en positiv og rosende anmeldelse af en succesfuld rejseanmelder redde dem og sprede budskabet om deres skønne hotel? Men det bliver nemmere sagt end gjort. Og da han dukker op er det tydeligt at hun stadig er totalt vild med ham. Vil det blive et problem?

Sebastian kan tydeligt se at hotellet har problemer. Og han kan ikke lade sine følelser for Claire styre hans omtale af hendes familiehotel. Der er smukt og det er et vintereventyr, men Claire brænder sit lys i begge ender. Kan han lukke ned for sine følelser i den tid han er der? Være udelukkende professionel? Vil han kunne skuffe Claire? Noget må han prøve. Han vil hjælpe. Men hvordan? Og kan han måske være heldig at hun også stadig føler noget for ham? Selv 10 år efter deres første møde? Kan hun huske deres pagt? Kan han vinde både kvinden og redde hotellet?

Dette er en super sød "second chance"-julehistorie som er perfekt til hyggelæsningen i Julen. Der er masser af romantik, udfordringer og smukke omgivelser. Man får helt lyst til selv at besøge det smukke hotel i Alperne. Især i julemåneden. Stemningen er helt i top og man sidder med et smil om læben igennem hele historien. Det er den perfekte julebog hvis man vil nyde en sød julehistorie.

Den eneste kritik jeg har er..... den er alt for kort. :D Jeg kunne godt bruge mere af den skønne historie. Åhhh hvor jeg dog nød læsningen. Tak Ulrika! Endnu en gang har du skrevet en helt igennem fantastisk historie som gik lige i hjertet på mig.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)