Reklame for forlaget People's og forfatter Sarah J. Maas - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

MEN!!! Da jeg igennem forlaget People's kunne deltage i en kampagne hvor man fik tilsendt bogen "Huset af Jord og Blod" - den første bog i serien "Crescent City" - til anmeldelse, måtte jeg altså bare springe på "Sarah J. Maas"-toget. Jeg MÅTTE bare finde ud af hvad denne ekstreme hype handler om. Og selvfølgelig var jeg også blevet vildt forelsket i både coveret og de smukke sprayed edges den har. Såå.. jeg tilmeldte mig straks.
Skal vi så ikke finde ud af om den også faldt i min smag? Min anmeldelse af "Huset af Jord og Blod" kommer her. Enjoy!

Da en mistænkt bliver fanget og fælgslet tror de alle at sagen er opklaret. Lige indtil der igen et par år efter sker lignende mord og dæmonen igen dukker op. Og flere forbrydelser følger. Alle er rystede og byens magthavere kræver at det eneste levende vidne hjælper til med at opklare sagen. Bryce. Hun skal samarbejde med en af de faldne engle og slavegjorte. Den farlige og berygtede Hunt Athalar. Og det er der ingen af dem som er særligt begejstret for. Men måske bliver det ikke så slemt alligevel? Måske kan de rent faktisk godt holde hinanden ud?
Selvom kemien imellem dem bliver bedre, så viser det sig hurtigt at sagen er mere indviket end først antaget. Presset imod dem bliver større og sagen tager flere uventede drejninger. Intet er som de troede. Og fjenderne tager ingen chancer. Bryce vil finde frem til sandheden uanset prisen. Også selvom den kommer til at gøre ondt. Og det viser sig desværre at blive meget personligt. Men med Hunt ved sin side kæmper hun stædigt videre.
Venner, fjender, folk hun troede hun kunne stole på og nye og gamle allierede bliver væltet sammen og Bryces liv bliver endnu en gang vendt på hovedet. Løgne og hemmeligheder bliver afsløret og ser dagens lys. Alle overraskes. Og det er nu op til Bryce - en halvblodselver uden magiske evner? - at afsløre alt og redde byen. Men er det for sent? Et dette kun starten på en endnu større udfordring? Vil hun i det hele taget overleve dette endelige slag for Crescent City og byens borgere? Vil hun nogensinde se Hunt igen?

Jeg var fanget helt fra start af og jeg forelskede mig straks i Bryce og hendes venner og Hunt og hans allierede. Derfor blev mit hjerte også tygget og gnasket godt igennem flere gange og spyttet ud og trampet på til ukendelighed. Jeg har skreget, hvint, grint og grædt i stride strømme. Wow! Bare WOW! Og sikke da en cliffhanger man bliver efterladt med! Jeg skal straks igang med den næste bog når jeg får muligheden for det. Og hvis røgtet er sandt så får vi fire bøger i serien?!?!?!? Åhhhh ja tak! Mere af dette! Også selvom bøgerne er nogle ordentlige mursten som kan virke intimiderende. Men tro mig. Det er det hele værd!
★★★★★

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)