Anmeldelse af "Lossens Kløer" ("Millennium" 8) af Karin Smirnoff

Reklame for forlaget Modtryk og forfatter Karin Smirnoff - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
"Millennium"-serien af Stieg Larsson har altid været en af mine favoritter, og da jeg fandt ud af at David Lagercrantz og nu senest Karin Smirnoff havde valgt at skrive videre på serien blev jeg simpelthen så glad. Og nu er ottende bog i serien ude og jeg var så heldig at få den tilsendt til anmeldelse af forlaget Modtryk allerede tilbage i December. Hvilket jeg er dem dybt taknemmelig for.

Men faldt det næste kapitel i Lisbeth Salanders og Mikael Blomkvists historie så i min smag? Lad os finde ud af det. Min anmeldelse af "Lossens Kløer" kommer nemlig her. :)

Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er endnu ikke kommet ud af søgelyset hos mørke kræfter i det nordlige Sverige. Gamle fjender spøger stadig i skyggerne og nye af slagsen viser sig at overvåge dem. En ny gruppe magtfulde mænd har planer om at udpine undergrunden for værdigfulde metaller og svindle sig frem på bekostnings af andre menneskers liv og hjem. Men der er kloge folk som har gennemskuet dem. Men vil de kunne gøre noget brugbart med deres viden? Uden at skulle betale med deres liv?

Lisbeths niece viser sig hurtigt at være midt i det hele. I centrum af krigen. Og de magtfulde og farlige mænd ved hvem hun er. Hvem hendes familie er. Og det er perfekt. For nu kan de endelig lokke Lisbeth og Mikael ud af deres skjul og endelig få ram på dem. Fjerne dem fra jordens overflade og ud af deres lyssky planer. Men det er måske nemmere sagt end gjort. Svala viser sig ikke at være en alm. uskyldig lille pige. Svala minder derimod utroligt meget om hendes faster. Men vil det være nok til at holde hende i live? Nok til at gøre hende snu nok til at snørre fjenden?

Det bliver en kamp på liv og død. Folk forsvinder. Folk findes myrdet. Og det ser utroligt sort ud for den lille særpræget gruppe. Vil det blive enden for dem? Vil fjenden endelig have vundet?

Dette er en spændende krimi fuld af mord, farlige kriminelle, mørke hemmeligheder, skræmmende situationer og magtsyge mennesker. Og selvfølgelig vores favoritter Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Deres historie bliver mere og mere indviklet. Farligere og hjerteskærende. Vi efterlades med en masse frustration, knuste hjerter og overraskelser. Og med en kæmpe cliffhanger sidst i bogen. En cliffhanger som lover en hæsblæsende og spændende slutning på Karin Smirnoffs trilogi i "Millennium"-serien. Jeg er super spændt!

Jeg var desværre ikke så vild med denne bog som de forrige i serien, men det var mest pga. de lidt spredte og måske lidt... ufærdige steder i bogen som enten kunne være undladet eller som virkelig manglede noget ekstra fyld. Men det kan selvfølgelig være at vi får bundet den helt perfekte sløjfe i den sidste bog. Jeg sidder tilbage med så mange spørgsmål, så meget frutraion og bare... ARGH! Så meget uretfærdighed. Og jeg savner virkelig noget mere... fremgang? Noget mere opklaring? Mere "få nu fanget og straffet de mennesker!" Men som sagt.. Det kan være vi endelig får det i den sidste bog. Om ikke andet så formåede Karin at holde mig til ilden og gøre mig nysgerrig og spændt på den næste bog. Jeg håber virkelig at vi får en god afslutning og at vi kan få sluttet serien på den helt perfekte måde.

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)