Reklame for forlaget People's og forfatter Rachel Reid - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Og ohhhh my altså! Jeg forelskede mig straks. Så ja. Jeg var SÅ meget interesseret. Nu skulle serien bare læses. Og da jeg så kunne se at forlaget People's havde besluttet sig for at oversætte dem på dansk, tog jeg straks kontakt til dem. Heldigvis ville de gerne sende bøgerne til mig efterhånden som de udkom.
De har dog besluttet sig for at udgive dem i rækkefølge med TV-serien, så den første bog vi fik var den 2. bog. Altså "Kampens hede" som er første sæson. Den næste bog var "Forlænget spilletid" som er 6. bog og derefter "Gamechanger" som er bog 1. Måske lidt forvirrende, men da de kan læses uafhængigt at hinanden gør det ikke det store. Personligt vil jeg helst læse dem i den rigtige rækkefølge, men... jeg har besluttet mig for at følge forlaget People's rækkefølge lige med denne serie. :)
Men nu til det som dette indlæg handler om. Anmeldelsen af "Frosne flammer". Tredje bog i serien. Den får I her. ;) Enjoy!

Fabian Salah troede aldrig at han skulle møde Ryan igen, men pludselig står han der og smiler til ham. Den eneste søde ishockey-spiller han nogensinde har mødt. Og som han forelskede sig i da han boede hos hans familie. Hvad gør han her i byen? I queerområde? Bor han her? Betyder det at Ryan er til mænd? Tør Fabian håbe på det? Selvom han aldrig ville være sammen med en ishockey-spiller. Han hader jo den sport, fansene og spillerne. Men... dette er jo Ryan! Kunne Ryan overhovedet være interesseret i en flamboyant musiker med feminine træk og som går med makeup? Uanset hvad er Fabian stadig tiltrukket af Ryan og det gør på ingen måde at han er blevet større, mere muskuløs og... wow! Og nu hvor de har kontakt igen... kunne de måske lære hinanden bedre at kende? Måske endda.. udforske hinandens kroppe lidt?
Kemien er helt klart blevet større og stærkere og de nyder at være i hinandens selskab. Ryan elsker Fabians musik og livlige personlighed og Fabian er overrasket over at Ryan vil være sammen med ham. Denne sexede kæmpe har rent faktisk lyst til ham. Selvom Ryan kæmper med nogle ting er deres intime tid fantastisk og begge har aldrig haft det bedre. Men da Ryans helbred begynder at gå den forkerte vej kommer Fabians frygt og had til ishockeyen tilbage. Og Ryan vil ikke lytte til hans bekymringer. Ryan kan jo ikke bare stoppe! Vil dette altid blive et problem for dem? En ting de skal være uenige om? Skændes om? Vil deres forhold være dømt til at fejle? Eller vil deres følelser for hinanden være stærke nok til at kunne finde en løsning? Finde en måde at få en fremtid med hinanden på?

Endnu en virkelig sød og hjerteskærende historie fra serien. Det er forfriskende at få en mere feminin karakter med. Og hans direkte modsætning - en viking-type af en mand. Og de er bare så søde sammen! Især når usikkerhed og psykiske lidelser bliver håndteret og giver plads til kærligheden. Jeg er fan! Og jeg er glad for at have fået deres historie. Vi møder dem i 6. bog i serien også (Ved ikke om de dukker op i bog 4 og 5, men jeg ved vi møder dem i bog 6. Så endnu en sløjfe er blevet bundet. Nu glæder jeg mig bare meget til at læse den 4. bog i serien. :D Her skal vi nemlig møde endnu et nyt par som vi også har mødt lidt tidligere.
Jeg kan stadig VARMT anbefale jer at læse denne serie.
★★★★✩


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)