Reklame for forlaget HarperCollins og forfatter Sarah Morgan - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.


Nicole troede aldrig at hun skulle stå i den situation hun befinder sig i lige nu. Hun havde alt hvad hun drømte om. Hun var berømt, rig og havde stor succes. Indtil hun ikke længere havde det. Indtil hun blev del af en stor skandale. Og hun er den eneste der bliver straffet for det. Heldigvis kunne hun finde hjælp hos Milly. Selvom de ikke har snakket sammen i 18 måneder. Og Nicole ved at det er hendes skyld. Hvilket hun gerne vil finde en løsning på. Hun vil forsøge at redde venskabet. Men vil det hun gjorde den gang være dødsstødet for dem? Vil hun få mulighed for at starte forfra? Måske endda forsøge at finde en ny vej i sit liv? Nicole har mange svære beslutninger hun bliver nødt til at tage imens hun gemmer sig. Især fordi hun ikke længere kun kan tænke på sig selv.
Kan de to veninder finde hinanden igen? Kan de komme videre og hjælpe hinanden? Tør Nicole tage nogle svære valg der vil ændre på hendes liv for altid? Vil Mille kunne ligge sin fortid bag sig og give hendes nye fremtid en chance? Kan de måske endda endelig finde modet til at lade kærligheden få plads i deres liv igen? Og vil disse valg gøre deres venskab tættere?

Hun har gjort det igen. Denne historie har jeg både grint af men også knebet en tårer eller to til. Jeg elsker Millys mor og mormor og så elsker jeg det sted historien befinder sig på. Hytter ud til vandet, et skønt "small town"-miljø og stemning der bare giver en lyst til selv at besøge sådan et sted og tilbringe en uge eller to. Jeg elsker alt ved det. Jeg ville dog gerne have haft lidt mere omkring Millys og Nicoles nye.... ehm... romantiske forhold. Millys nye bekendtskab er en virkelig skøn, interessant og humoristisk mand og Nicoles gut virker som en skøn "skovhugger/altmulig"-mand som jeg også virkelig gerne ville lære mere om.
Det er én ting som jeg savner lidt i Sarah Morgans bøger. Vi får ikke ret meget "lær mere om den nye mand" eller dybere fortællinger om de nye forhold. Sarahs historier slutter altid ret hurtigt efter "dramaet" er blevet løst og så sidder man tilbage med... en smule uforløst følelse. Men det har selvfølgelig også sin charme. Man må selv tænke sig til resten. Men jeg vil nu alligevel gerne have lidt mere. ;)
Men med det sagt, så synes jeg faktisk at denne bog er skøn og helt klart et læs værd.
★★★★✩


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)