En Bog jeg kan anbefale

Jeg har rigtig mange bøger, og jeg har rigtig mange favoritter, men mange af dem er nogen de fleste i forvejen kender til, så derfor har jeg valgt at anbefale en, som der sikkert ikke er så mange der kender.

Jeg troede faktisk det var en bog der stod alene, men jeg har senere fundet ud af, at det er den tredje bog i en serie. Det irriterer mig lidt, for nu vil jeg jo gerne have de andre 4 bøger. *Hehe* For jeg synes den er overraskende god.

Bogen jeg taler om er "Under fuld bedøvelse" af Gretelise Holm. Vi følger en hovedperson ved navn Karin Sommer, som er journalist. I denne bog følger man en hæsblæsende jagt på en lejemorder, som ved en fejltagelse får myrdet Karin's kollega, hvor det egentlig skulle have været hende. En person der er villig til at betale 4 millioner for hendes hoved på et fad har hyret en til at skaffe sig af med hende. Men selv lejemorderen undrer sig over hvorfor lige netop Karin er så mange penge værd. For at finde ud af hvorfor hun er blevet en målskive endevender hun sin fortid og ender helt tilbage til sin barndom i slutningen af Anden Verdenskrig, for at finde ud af hvem der kan hade hende så meget.

Synes det er super spændende læsning, og jeg kan godt lide at man hopper frem og tilbage i tiden for at finde hoved og hale i årsagen til hele dette drama.

Som skrevet tidligere, så vil jeg virkelig gerne have de andre 4 bøger, for Gretelise er en dygtig forfatter, og hun formår virkelig at fange mig, så jeg ikke kan slippe bogen fra mig igen. Så den vil jeg gerne anbefale jer derude bag skærmene. :D

English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)