Ensomhed kan være besværligt en gang imellem


Nogle dage kan godt være hårdere end andre, og efter jeg kom hjem i går, så kom jeg til at sidde og tænke meget over min sociale situation, og så begyndte jeg at synke længere og længere ned i humørpuljen. Blev ret bevist om hvor ensom jeg egentlig er. Hvor mange mennesker jeg har skubbet væk pga. usikkerhed efter at have brændt nalderne på rigtig mange uærlige mennesker med virkelig grimme personligheder. Og det gør ondt at tænke på.

Dog har det været godt jeg gjorde det i nogle tilfælde, for det viste sig at de kun ville mig ondt, og dem er der desværre ret mange af. Folk får åbenbart et kick ud af at trampe på andre der ligger ned, for så får andre det dårligere end dem, og det får de det åbenbart bedre med dem selv ved. Dét er så noget jeg virkelig ikke kan forstå. Jeg ville da rende rundt med virkelig grim smag i munden og en utroligt grum samvittighed hvis jeg havde gjort mod andre som de har gjort mod mig. Men det er desværre den skræmmende udvikling mennesket er gået igennem. Man er blevet virkelig egoistiske og hadske over for andre der ikke danser efter deres sko. Det er sku pinligt.

Nu hvor jeg er kommet over de 30 år, så kan jeg godt mærke at jeg trænger til nogle nære venner i mit liv. Nogen jeg kan ses med og betro mig til. Men det er bare utroligt svært at finde den slags. Det er irriterende at fortiden og folks grimme gerninger kan ødelægge så meget. Jeg har svært ved at lade folk komme tæt på livet af mig og lukke dem ind, for jeg er bange for igen at blive såret og skuffet.
Men der er da nogle mennesker der igennem tiden har rørt mig og som jeg den dag i dag er glad for at have lært at kende.

IRL så er det især min søster jeg ikke ville have været foruden. Vi har da haft nogle år hvor vi ikke kunne enes og stort set ikke snakkede sammen, men de sidste 4 års tid er det gået i den helt modsatte retning. Og det er jeg virkelig glad for. Jeg er glad for at jeg har fået så godt et forhold til hende, at man kan snakke om alt og krænge sit hjerte ud for at få lidt luft fra dagens frustrationer. Jeg savner hende dog helt forfærdeligt og det er hårdt at hun ikke lige er 5 mins cykeltur væk. Jeg kunne godt bruge at hun var i nærheden en gang imellem.

2 piger som jeg er blevet rigtig glad for efter vores 2 år på HF er Maria Roy og Katrine Brændeholm. Vi snakker dog ikke ret meget sammen - faktisk ret sjældent, men... trods det, så har de alligevel en speciel plads i mit hjerte. De er så skønne at være sammen med og jeg savner dem også utroligt meget. Det er hårdt når folk bliver spredt i alle retninger når man stopper på skole.

Der er også min dejlige barndomsveninde som jeg lærte at kende på en spejderlejr for mange mange mange år siden. Mette og jeg begyndte at skrive breve sammen og pludselig mistede vi kontakten. Mange år efter fandt hun frem til mig og sendte endnu et brev. Jeg blev simpelthen så glad. Og vi har holdt kontakten lige siden. Dog skal især jeg være lidt bedre til at få skrevet - om det er sms eller her på nettet - så skal jeg altså blive bedre til det. For jeg savner den kontakt vi havde og den ønsker jeg ikke at miste igen. Hun betyder virkelig meget for mig.

Jeg har også mødt nogle skønne mennesker online igennem bloggen her og Twitter. Min kammerat Niels - som jeg faktisk ikke har nogen kontakt til længere (altså vi er da på forskellige sociale medier så helt tabt er kontakten ikke) - vi skriver ikke ret meget sammen, men selvom vi ikke gør det, så er jeg alligevel glad for at jeg har lært ham at kende igennem Ofir chatten det første år jeg var på nettet overhovedet. Havde det ikke været for ham, så havde jeg nok ikke fået startet en blog op i tidernes morgen og da slet ikke kommet så langt. Så ham er jeg evigt taknemmelig.

Derudover så har andre personer også ramt mit hjerte i forskellige situationer. Nogle skriver jeg meget med, og andre en gang imellem, men de har alligevel formået at ramme et blødt punkt i mig, hvor andre har overrasket mig på den ubehagelige måde. Folk jeg troede jeg kunne stole på og som jeg troede var oprigtige, men som senere har vist sig kun var ude på at udnytte mig, gøre mig ondt eller i det hele taget bare være virkelig modbydelige så snart de fandt noget de kunne bruge imod mig. Men til trods for de skrækkelige mennesker, så er der folk som uselvisk har gjort noget for mig og har beriget mig med oplevelsen af at der faktisk findes mennesker derude som vil mig det godt. De kræver ikke noget til gengæld og det viser bare over for mig at de er nogle virkelig smukke mennesker både udvendigt men så sandelig også indvendigt.
Det er ikke pga. store ting, men det har i nogle tilfælde været de mindste ting der har gjort at de har overrasket mig og fået mig til at smelte. Det er ikke alle der kan gøre den slags og som har den indvirkning på mig, men.. der er bare nogen der uden at kræve noget til gengæld har gjort noget for mig, som har betydet en del.

Jeg vil ikke begynde at remse en masse op, men jeg tror godt at I ved hvem I er. Men på det seneste har det især været Jeanette, Hejdi, og igen Mette, som har vist sig at være der for mig. Og det skal I have mange tak for.
Det at være sådan en stor del af de sociale medier har gjort at jeg trods ensomheden omkring mig, har nogle mennesker online som jeg er blevet ret glad for. Dog ville jeg ønske at man kunne ses noget mere IRL, men der er afstanden desværre et problem nogle gange. Plus at jeg igen er bange for at blive skuffet hvis jeg lukker folk for hurtigt ind. Men jeg bliver nødt til at lukke usikkerheden inde og være lidt mere modig.

Undskyld det lange indlæg, men jeg havde bare brug for at få lettet det fra hjertet. :)


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

12 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke for noget i verden miste kontakten med dig igen.... du er en af de personer, som betyder allermest for mig - og jeg tænker tit på dig.. og især på vores ferie... :) hver gang jeg efterfølgende har været ved Skiveren, så har jeg tænkt på dig, og jeg skal da også liiiiige hen og kigge på den plads, hvor vi lå :)
    <3

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Jeg er så glad for at have lært dig at kende.

      Slet
    2. Jeg har ikke et sekund fortrudt at jeg valgte at prøve at opsøge dig igen efter vi ikke havde kontakt i en del år :) det er noget af det bedste jeg har gjort :)

      Slet
    3. Og jeg er dig evigt taknemlig for det. :D

      Slet
  2. Hvad med tiiner?? Snakker I ikke sammen længere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi snakker ikke ret meget sammen for tiden nej. Hun har sit at slås med og jeg mit. Men derfor er jeg da glad for at have mødt hende. Men nu var det her på det seneste jeg tænkte på og der har vi ikke rigtig snakket så meget sammen. Men hun er da i blandt dem som jeg ikke lige remsede op. Skulle jeg det ville jeg stadig sidde og skrive navne ned. :)

      Slet
  3. Skønt indlæg søde og hvor er det fedt at du godt er klar over at tingene ikke altid er så let.. Eller lyder det forkert.. Jeg prøver igen.. :D

    Jeg kan virkelig godt mærke at du gerne vil mig og at du ind imellem, har svært ved at lukke helt op for posen, men som jeg har sagt før, så er jeg glad for den chance og tillid du trods alt giver mig. Jeg kan selv ha svært ved at lukke folk ind, især hvis de i forvejen selv er lidt usikre. Jeg synes det er stort, hvis man har selvindsigt og det kan jeg mærke du virkelig er begyndt at få meget mere af. Du vil gerne ha det godt og sammen med mennesker, som også ønsker dig noget godt. Det er lidt synd for dig at du er havnet i en by som Fåborg.. ha ha Ej sorry, kunne ikke lade være.. Jeg synes du er dejlig og jeg håber at vi begge kan blive bedre til at åbne op og øve os i at give tillid.. Jeg er meget overrasket over at være nævnt i dette indlæg, men det er pis' dejligt <3

    Glæder mig til alle de skønne ting vi gerne vil opleve, det er altid godt at ha noget at glæde sig til..
    Knus Jeanette

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hahahahha* Faaborg slipper jeg nok aldrig helt. :)
      Og ja.. vi skal så meget opleve en masse lækre ting sammen. :D

      Slet
    2. Sådan har jeg det også med Otterup.. Tror aldrig jeg kommer herfra.. Elsker Odense, men jeg ville ikke kunne bo der..

      Glæder mig til vi skal på juleshopping <3

      Knus <3

      Slet
  4. Årh Giz altså! <3 ensomhed er fandens skabning... Og den æder os sgu en gang i mellem.. :/
    Ligesom Jeanette var jeg helt overrasket over at blive nævnt! Virkelig, den havde jeg slet slet ikke set komme, men jeg blev rigtig rigtig glad og beæret over at du føler sådan - for self vil jeg være der dor dig når jeg kan :) hvis jeg ikke kan fysisk, så er jeg psykisk! :)

    Knus og kram <3

    SvarSlet