Månedens Favoritter - November 2014


Det er blevet tid til at tage ”Månedens Favoritter” op igen, og da jeg ikke har så meget tid til at skulle gøre det på video, og skulle redigere det osv osv osv, så har jeg valgt at gøre det med billeder og tekst. Håber det kan accepteres. :) For det er altså sådan det bliver fremover.

Som sagt så bliver det ikke i en video og jeg har også droppet de der faste emner, så I får bare en god blanding af det jeg har haft som favoritter i løbet af den pågældende måned. Så det kan altså være meget blandet fra måned til måned. :D
I November måned har jeg ikke brugt vildt mange produkter og meget lidt makeup, så det er ikke det store udvalg jeg har til jer denne gang, men der er da alligevel lidt. :)

Håret har fået en masse forkælelse, og jeg har ofte denne måned brugt en god hårolie. Den jeg har brugt mest og som jeg har været specielt glad for denne måned er L'oréal Paris Elvital Extraordinary Oil til farvet hår. Håret bliver så lækkert blødt og glansfuldt og det føles altså så meget sundere. Er glad for at jeg er kommet igang med at bruge det igen. Har været ret sløv til at få det brugt, så det er rart at man kan se en tydelig forskel nu.

Når det kommer til makeup, har jeg faktisk kun én favorit i denne måned. Igen fordi jeg ikke rigtig har brugt det i denne måned medmindre jeg skulle på kursus eller fordi jeg skulle lave et look til bloggen. Men den jeg har brugt mest alligevel er min palette fra W7 i de rosa farver - altså "In the Nude"-paletten.

Jeg har ikke været så god til at pleje hænderne, selvom jeg havde besluttet mig for at være bedre til det i denne måned, men de gange jeg dog har brugt noget, så har jeg haft taget fat i min hand scrub fra "Rituals..." som er ufatteligt lækker! Hænderne bliver simpelthen bare så bløde og bruger man en god håndcreme som denne fra Comwell, så har man virkelig gjort noget godt for sine hænder. Man kan godt gå hen og blive lidt afhængig. Men fordi jeg kun har den ene tube med hand scrubben, så er jeg ikke så meget for at bruge den så tit, for jeg har ikke lyst til at løbe tør. *Hehe*

Ansigtet har fået ekstra meget forkælelse denne måned, for jeg har slået voldtsomt meget ud, og det har været utroligt frustrerende. Den er ikke helt blevet god endnu, men jeg kæmper videre. Så jeg har fået brugt min ansigtsscrub en del, og jeg er virkelig positivt overrasket over den jeg købte af Matas' eget mærke for noget tid siden. Bruger den dagligt og jeg skal vist snart have købt en mere. Det går jo ikke at jeg løber tør, vel?! :D
Som en forkælelse, har jeg også brugt en blackmask en del her i November. Elsker den følelse det giver at rive den af igen, og huden er så dejlig blød bagefter. :D Så den har jeg oftest rakt ud efter.

Jeg har også brugt min nye duft fra CoolCos en del. Den er så dejlig frisk men stadig meget naturlig. :) Den minder lidt om nogen jeg har i forvejen, men det er jo bare et tegn på at det er en duft jeg er glad for.
Og læberne har været forkælet med Baby Lips. De er altså rigtig gode og de er klart pengene værd hvis I spørger mig. Disse to har jeg brugt mest. Den grønne er uden farve så den har jeg brugt de dage jeg ikke har brugt makeup, og den anden med shimmer har jeg så brugt når jeg havde lidt krigsmaling i ansigtet. :P

Og så må jeg endelig ikke glemme min Vitaminvand. Ja November måned har i den grad været måneden hvor jeg har brugt en del penge på disse herlige drikke. Og det har faktisk været lidt irriterende nogle gange, for når man har siddet og nydt sådan en her, så er alm. vand bagefter virkelig røv kedeligt. Så selvom jeg har smidt en masse isterninger i vandet, så har det altså bare ikke kunne måle sig med vitaminvand. :P Så har måtte drikke noget hyldeblomstsaft for at have lidt god smag. *Hehe*


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar