Nye produkter fra SmartHair - Keune Care Line


I starten af ugen fik jeg en overraskelsespakke, som jeg slet ikke vidste at jeg ville modtage, så det var en virkelig lækker overraskelse. Fordi jeg har brugt produkter fra sitet før, så mente de at jeg skulle have chancen for at prøve nogle af deres nye hårprodukter fra mærket Keune, og det blev jeg da super glad for, og kunne da ikke give dem mere ret. :D Og så er det bare endnu mere perfekt at det er specielt egnet til tørt hår, som man jo godt kan sige at mit er, nu hvor det er så behandlet (hårfarvninger you know) som det er. Perfekt perfekt perfekt! Så jeg ville da lige giver jer derude et lille review af produkterne, nu hvor jeg har testet dem i nogle dage.

Den første ting jeg lagde mærke til da jeg åbnede pakken var den højst besynderlige beholder shampooen er i. Meget speciel, men også ret fed. Den pynter i hvert fald godt ude i brusekabinen. :P Jeg blev dog lidt ked af at der ikke var en balsam med, da jeg nemlig har svært ved at køre en børste igennem håret uden at have brugt det, men kan se på sitet, at der ikke er nogen til netop denne, så det er nok derfor. Men det kunne jeg nu godt have brugt.

Dog vil jeg sige at shampooen overrasker mig meget. Duften er måske ikke en jeg jubler helt vildt over, men jeg må sige at håret føles lækkert efter brug af den. Og det er jo egentlig det vigtigste. :D Og duften skifter jo også lige så snart man begynder at smide hårprodukter i håret når det styles.

Og så er der det som jeg blev super glad for at finde i pakken, nemlig denne hårolie. Folk som kender mig ved at jeg EEEELSKER hårolier, og jeg elsker den anden jeg har af samme mærke, og den dufter himmelsk! Denne har samme duft som shampooen dog. Det er ikke en grim duft - misforstå mig ikke. Den dufter bare ikke af ret meget. Den har en lidt varm duft - ja ved godt at det lyder totalt mystisk - men jeg synes den har en varm duft. Der er ikke ret meget duft, men der er en smule. Jeg kan dog godt lide at der er masser af duft i produkter til håret, da jeg elsker at kunne gå og dufte til det hele dagen, så her savner jeg det. Det er det jeg mener når jeg siger at jeg ikke jubler over den. :D

MEN! Denne hårolie er lige så lækker som den anden jeg har. Håret bliver super glansfuldt og ekstremt blødt. Og jeg påfører det primært i spidserne, da det er der mit hår er mest tørt grundet blegningen.
Jeg absolut elsker disse former for olier, for de fedter ikke (medmindre du putter for meget i) og så bliver håret bare så lækkert af det. Så jeg kan varmt anbefale at folk bruger noget hårolie til deres hår. Uanset om det er tørt eller ej - håret har godt af lidt ekstra fugt og forkælelse. :D

Så mange mange mange tak til SmartHair!


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)