Hvor jeg læser de fleste af mine bøger


(Dette er et af mine gæsteindlæg fra LoveBooks)
Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde mit eget personlige rum, hvor jeg havde bogreoler fra gulv til loft hele vejen rundt. I den ene væg ville der være en stor pejs og foran den en virkelig behagelig og velpolstret lænestol. Dér ville jeg nyde varmen fra pejsen og smække benene op med en kop te og læse nogle af de mange bøger der skulle stå på hylderne. Men sådan et rum har jeg desværre ikke. Derfor må jeg nøjes med hvad jeg har til rådighed lige nu – nemlig min sofa.

Jeg har langt om længe fundet en sofa som rent faktisk er behagelig at ligge og flade ud i. Den jeg købte da jeg flyttede ind i lejligheden var efterhånden blevet ret… flad. Hynderne var ikke så puffet som da den var ny, så man sad faktisk bare på en hård bund og nogle fjedre. Så da jeg faldt over denne i den lokale genbrugsforretning, så blev jeg bare så glad. :D

Når det kommer til steder hvor jeg skal ligge og nyde mine bøger, så er det vigtigt for mig, at der er gode ligge- og sidde muligheder. Jeg kan nemlig ikke sidde eller ligge i samme position i flere timer af gangen, og derfor rykker jeg meget rundt imens jeg læser. Der er denne sofa bare perfekt. Den er god at ligge i, der er gode brede armlæn så man kan sidde op af dem og bruge dem som ”bord” og så er den bare pænt behagelig at sidde i med benene smækket op på bordet. Totalt win-win.
Så… sofaen er number 1 det meste af året. Om sommeren foretrækker jeg dog at ligge på græsset og nyde både sol og bog. ;)

Hvad med jer derude? Har I et favorit-sted hvor I foretrækker at fortære jeres skønne bøger?

Translate posts in the bottom of my site

http://feeds.feedburner.com/gizmosblog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)