15 Bøger til 2015

Jeg har faktisk kun sat 10 stk på min GoodReads Challenge for 2015, men nu hvor vi skriver 2015, hvorfor så ikke sige 15 stk? Derfor har jeg været henne og finde 15 bøger frem, som jeg gerne vil se om jeg kan nå at få læst i år. :D Som I kan se på billedet, så er mange af dem mindre serier, eller bøger som er en del af en serie jeg allerede er igang med. Der er faktisk kun én bog, som ikke er en del af en mindre eller større serie. Men sådan er jeg. Jeg elsker at læse serier. Selvfølgelig er det også rart med bøger der står for dem selv, men har faktisk ikke ret mange af den slags. Vil super gerne have nogle flere, men... ved bare ikke hvilke det skulle være. Måske I kunne komme med foreslag?

Men den første bog som jeg skal have læst er "Læserne i Broken Wheel Anbefaler" af Katarina Bivald. Denne er den første, da jeg her i Januar skal læse den sammen med nogle andre bloggere og bog-elskere. Er så småt kommet igang med den, og historien er indtil videre også rigtig sød. Så jeg har på ingen måder fortrudt at hoppe med på den vogn. :D

Den næste bog er den absolut sidste bog i serien "House of Night" af P.C. & Kristin Cast. Denne hedder "Redeemed" og den har jeg glædet mig rigtig meget til at læse. Både fordi det er den sidste i serien, men også fordi man jo gerne vil vide hvordan det kommer til at gå hovedpersonerne, og om de vinder over de onde. :D Så denne bliver helt klart den næste. Medmindre jeg tager de to næste først. Det ved jeg endnu ikke. Tiden må vise hvad jeg har mest lyst til når jeg når så langt.

Jeg tror ikke disse som sådan er en del af en "serie", men de kører i samme genre og omhandler begge ældre gnavne mennesker, så derfor har jeg valgt at ligge dem sammen. Den første har jeg fået anbefalet af både min mor og min søster, og andre der har set jeg har fået fingrene i denne siger også at den er god. Så jeg ser meget frem til at få den læst, samt den med kvinden. De skulle være utroligt humoristiske, og det kunne godt ske, at jeg fik brug for sådanne bøger i den tid jeg skal igennem nu her. Så disse ligger også helt klart i toppen af dem jeg vil læse i år. De hedder som I kan se "En mand der hedder Ove" og "Britt-Marie var her" og er skrevet af Fredrik Backman.

Denne serie og den næste er jeg også meget i tvivl om hvilken rækkefølge jeg vil læse dem i, men tror at "The Maze Runner" skrevet af James Dashner, bliver den næste i rækken. Jeg har set første film lavet over disse bøger, og jeg må sige at den gjorde mig nysgerrig og vil derfor gerne mere ind i det univers. Så jeg var super glad for at jeg fik købt den og nu har den i min besiddelse. Har også hørt meget godt om denne, så det skal nok blive hyggelig læsning. Elsker jo denne slags genre når det kommer til både bøger og film.

Denne serie er igen også en jeg har set første film over, som gjorde mig utroligt nysgerrig. Mange mener det er lidt en kopi af "The Hunger Games", som er de næste bøger jeg har valgt at jeg ville læse i år. Men jeg giver dem nu en chance alligevel. Det er "Divergent"-serien af Veronica Roth. Synes filmen var spændende, og derfor stopper det mig ikke, at folk ikke har været helt så søde med deres anmeldelser. Og bøgerne er jo altid en del bedre end filmene, så jeg kan kun blive positivt overrasket over disse. :D Glæder mig i hvert fald til at stikke snuden langt ned i dem.

Og sidst men ikke mindst, så er der jo "The Hunger Games" som er skrevet af Suzanne Collins. Jeg har hørt dem på lydbog, men det er altså ikke helt det samme. Føler ikke altid at jeg får alt med, og husker dem heller ikke så godt. Så derfor vil jeg gerne selv læse dem, og hvis jeg kan nå det i år, så bliver disse helt klart nogle af de sidste.

Hvilke bøger vil I gerne nå at læse i 2015?
Translate posts in the bottom of my site

Ingen kommentarer:

Send en kommentar